Der er ingenting i verden så stille som sne

Mirjam med Æbleblomst-bloggen viste for noget tid siden sin fine samling af gammel julepynt, og opfordrede til at andre skulle vise deres. Jeg har ikke ligefrem nogen samling, men jeg har arvet lidt forskelligt.
Fra min bedstemor har jeg bl.a dette træ i gennemsigtig lyseblåt plastik som er næsten 30 cm højt. Min mor mener det er købt engang i 50'erne, og hver jul havde mine bedsteforældre det fremme, men hos dem var det overlæsset med meget mere og større pynt. Derfor har min mor altid grinet lidt af det træ, og det gjorde min søster og jeg også som børn. På et tidspunkt begyndte jeg dog at se noget fint og sart i dette træ - især hvis det blev pyntet med få og enkle ting - og det minder mig om nøgne træer med rimfrost på en klar frostdag, hvilket for mig er noget af det smukkeste. Da min bedstemor døde, ville jeg derfor gerne have det, og da min mor og søster stadig syntes, det var noget af det grimmeste, er det nu blandt mit julepynt. -Og så må det være op til den enkelte, om man synes det er kitsch eller hit..?

Der er ingenting i verden så stille som sne,

når den sagte gennem luften daler,

dæmper dine skridt,

tysser, tysser blidt på de stemmer,

som for højlydt taler.

Der er ingenting i verden af en renhed som sne,

svanedun fra himlens hvide vinger.

På din hånd et fnug

er som tåredug.

Hvide tanker tyst i dans sig svinger.

Der er ingenting i verden, der kan mildne som sne.

Tys, du lytter, til det tavse klinger.

O, så fin en klang,

sølverklokkesang

inderst inde i dit hjerte ringer.

Kuglerne og koglerne i glas er ganske små og måler ca. 2 cm. En del af dem hang også på træet hos min bedstemor. Jeg er lidt i tvivl, om de mon ikke er helt tilbage fra mine oldeforældre. Sølvklokken ved jeg ikke hvornår er fra, men den er ihvertfald fra min oldemor, som jeg er opkaldt efter, og som jeg derfor har fået flere ting fra.
Måtte bare tilsætte den fine tekst af Helge Rode, som har den mest sarte melodi af Poul Hamburger. For tiden bliver den ofte sunget som en af godnat-sangene herhjemme. Den passer nærmest perfekt til disse frostklare dage, som det lille træ minder mig om og til sølvklokken.
Indtil videre har kattekillingen kun pillet en enkelt gang ved det gamle julepynt, og da fik den så meget skældud, at den åbenbart ikke har turdet nærme sig siden. Efterfølgende er der også kommet et meget større træ op, som man endda i skjulte øjeblikke kan klatre i...

Den kreative pakkekalender

I dag blev det endelig min tur til at åbne den fine pakke fra den kreative pakkekalender, der har ligget og ventet. Gaven af fra Dorit med bloggen Doo it - just doo it. (linket skulle virke nu) -Og hvilken gaver - lige i mine favorit farver. Mine hurtigt taget billeder i halvdårligt morgenlys viser slet ikke hvor fint det virkelig er.

Fantastisk fint armbånd i sælskin (?) med detaljer i turkis og et snert af lime - Uuhm. Tror godt det kunne komme til at bo på min arm, og det luner faktisk rigtigt dejligt.

-Og flotte hjerter i pink og lilla. De små hjerter er så fint strikket. Lækkert, især i de farver. (EDIT:  havde set at de store hjerter var grydelapper, men det var først da jeg kom hjem med iskolde fingre, at jeg forstod at det lille rum var til tommelen og det store til de andre fingre. Virkelig smart, især til sådan en, der altid er bange for at brænde fingrene, hvis de skulle komme udenfor grydelappen.
Der er også en lille pige herhjemme, som synes det hele er meget fint :-)

Tusind tak for de meget fine gaver.

-Og et stort kram til Karina for at have fået hele dette puslespil til at gå op.

Hjertefest og iskrystaller i kulden

Til hjerternes fest har jeg doneret 5 forskellige iskrystaller/snefnug, håndlavet i orkis. Et lille bidrag for at hjælpe mødresagen og dem som trænger allermest midt i julens hjertevarme. Al respekt til Marina og Trine for deres store arbejde.

Vi har haft en hyggelig weekend, med besøg af en af Almas veninder fra børnehaven, samt køkkenrengøring og småkagebagning. Vi var ude på en dejlig gåtur med fantastisk blå himmel og solskin, men det var pivkoldt med frostvejr og stiv blæst. Ved ikke om fuglene fryser, men de var ihvertfald ivrige efter at få brød, som vi og andre havde med, mens de baskede rundt i det lille stykke vand der ikke var frosset til.

En lille nisse rejste...

...med ekstrapost fra barn til barn i børnehaven. Og det var en rigtig drillenisse Alma havde med hjem i går. Den gemte saks og lim, da vi flettede julehjerter og limede guirlander, og hoppede op i det just ankomne træ, så kattekillingen (der ikke er så lille mere) hoppede efter.

Nissen rejste i morges tilbage til børnehaven og et nyt barn. Vi glemte at fotografere den, mens vi legede med den, så nissen der sidder her i træet, er en drillenisse som allerede bor hos os.

Juletræet blev efterfølgende pyntet, og den lille frække drille-mis er ved at lære, at man ikke må kravle i lige præcis det træ eller pille pynten af...

Højt oppe langt mod nord...

Der hvor Julemanden bor,

og kikker fra sit vinterskjul.
Der står hans kane klar,
til den tur han ta'r,
så det kan bli'e en dejlig jul.

Jeg har fået brev - ikke fra Julemanden - men fra min gaveven i den kreative pakkekalender. Og på brevet var den smukkeste afsendermærkat med isbjørnen og så fine frimærker deriblandt julefrimærker, hvor barnets forventningsfulde ansigt og julehjertet med indflettet Grønlandsflag spejles mod julekuglen. Behøver jeg at fortælle, at jeg er spændt... men jeg har først åbnedag d. 13. dec!

Der er også andre end mig, der er spændte, for Alma stod og trippede, men da jeg så fortalte at jeg først måtte åbne den om mange dage, trak hun bare på skulderen og sagde ok. Gemalen derimod har været henne ved det brev utallige gange, og spurgt om jeg ikke bare kunne åbne kuverten, og han endte med at lægge det helt væk...

Alma er åbenbart ikke så forhippet på det med gaver, for i dag sov hun længe, og var oppe i flere timer inden hun kom i tanke om, at hun da også lige skulle kigge i julestrømpen - eller også var hun nervøs for at julemanden måske havde gjort alvor af  ikke at komme med gaver til uartige børn, for hun var lidt fræk igår...

Dette fine brev fik mig til at tænke på, at min søster og jeg som børn faktisk fik kort fra Julemanden på Grønland, og det endda uden at vi skrev til ham. Vores "reserve"moster (mine bedsteforældres Københavnerdrengs kone) arbejdede i mange år på Grønlands Handel, og så sørgede hun for, at vi fik en hilsen, hvilket vi syntes var helt vildt hyggeligt.

Pakkekalender

I dag åbnede Marie-Louise med bloggen Deerhouse den gave jeg havde sendt afsted i den kreative pakkekalender. Jeg overvejede længe hvilken gave jeg skulle lave, men besluttede mig endeligt for orkis-snefnug i en stjerneuro. Jeg havde flere andre idéer, men afgjorde til sidst at det blev orkis, da jeg selv synes det er dejligt at modtage håndlavede ting man ikke selv kender håndværket bag.

Fire strømper uden fod...

en tomat så rød som blod

og en gammel gulerod

kan du få for en krone

Er vist gået helt i selvsving med de gamle sange fra julekalenderne... -Og det passer næsten her, for Alma fik i julestrømpen to par leggings, og det er da så godt som 4 strømper uden fod! Ret smart også om vinteren, når man gerne vil have sine balletstrømper på med blondekant, eller når man kommer til at træde i smeltet sne fra en støvle, for så er udskiftningen knap så stor.

Tomaten så rød som blod og en gammel gulerod passer jo også næsten på den julenederdel, jeg har syet til hende - bortset fra at det er mere pink... Den er i hørstof med påtrykte guldengle sammen med pink lomme i hør, pink-rød stribet rib og orange stråbånd. Var lidt i tvivl om jeg istedet skulle bruge mørklilla bånd, men det virkede bare ikke helt rigtigt, selvom jeg elsker lilla. Og den passer da også perfekt i farverne til hendes ugle-bluse fra Ej-sikke-lej.

Hun var vældig kæk, da hun fjollede rundt med solbriller, inden hun skulle i børnehave - dog uden solbriller. Efter en ikke særlig lang dag i børnehaven, der sluttede med julehygge for forældrene, var hun åbenbart helt udmattet. Det tager på kræfterne med al den spænding i december. 

-Og så en lille kommentar fra hende (nok fordi hun har leget med sin venindes fevinger). Hun står med den Peddersen og Findus julebog, der har været i julestrømpen og siger så pludselig: "Julemanden har lavet en fejl." Jeg bliver lidt forvirret, mens gemalen spørger hende om hun ikke kan lide bøger, for det plejer hun da. "Jo, jo" siger hun "men jeg skulle jo have haft vinger" Øøh, nå... vi måtte jo så forklare, at man ikke helt kan bestemme hvad julemanden kommer med.

Det' sørme, det' snart, De'cember

Vi juler herhjemme. Mens gemalen knokler derudaf med at nå en deadline, hjælper jeg til med at læse korrektur, og er praktisk gris med alt i hjemmet - hvilket faktisk er svært, da jeg sjældent handler og laver mad, for hvad skal jeg dog finde på... For at give ham mest muligt arbejdsro, var Alma og jeg lørdag formiddag ude på kælkebakken. Om eftermiddagen var vi først til julekrea, hvor børnene bl.a. kunne dekorere honninghjerter, lave engle og klippe-klistre. Alma fik lavet en meget farvestrålende engel og et hjerte med masser af pynt, som smagte meget sødt, da hun delte det med os om aftenen. Eftermiddagen blev afsluttet med juleoptog. Søndag slappede vi mere af indenfor og fik pyntet lidt op. Der er kommet juletræ op udenfor vores køkkenvindue, og snart skal vi også have et indenfor.

Julestrømpen er klar. Den er strikket af svigermor, og ret så fleksibel, da den er strikket i tykt garn på store pinde i størrelse virkelig stor. Det er julemanden der kommer med gaverne - ho, ho, ho... Er måske en lille smule træt af, at den fede, rødklædte mand får al æren af, hvad jeg finder på, men indtil videre får hun lov at blive i troen. Man kan jo aldrig vide, hvornår børn opdager sagens rette sammenhæng - hendes ene fætter var ikke så gammel, før han konstaterede at julemanden havde farfars sko på!

Vi har en gavekasse, hvori jeg lægger stort set alle de små gode køb, jeg gør igennem året. -Og det er bestemt ikke fordi jeg er sådan en overskudsagtig supermor, men mere fordi min meget minimale shoppinglyst af og til falder for en fin lille ting, som måske endda er på tilbud, og så ligger jeg dem i gavekassen, istedet for bare at give den med det samme. Her op mod jul beslutter jeg så, hvilke ting der passer til nu, og hvilke der måske bør vente til næste år. 

Jeg synes ofte det er oplevelsen af at få en gave og pakke den op, der er det vigtigste. Derfor har vi også praktiske gaver, som vækker ligeså stor begejstring som legetøj, og vi supplere op med frugtstænger og rosinpakke.

 I strømpen kommer der i år:

forskellige bøger

2 par knæstrømper

Hello Kitty-boks med hår-elastikker og Hello Kitty-sæbebobler

børneplaster og tandbørste

lyserød undertrøje med blondekant

Mummi-DVD og Pippi-historie-CD

legemad: pålæg og melon

leggings

stempelsæt2 fine Sonny Boys

2 sæt vanter

mundharmonika

perleplader

frugtstang og rosiner

   

De andre år har der været:

 udover undertøj, strømper, tandbørste, bøger og en DVD

maraccas, tamburin og blokfløjte

badedyr, -bold, -krans og -vinger

paraply, refleks

schleich-dyr

små spil og puslespil

udstiksforme til kagebagning, rulle dertil samt modellervoks

I gavekassen ligger fortsat:

forskellige bøger

"mine venner"-bog og klistermærker

yo-yo og gadekridt

glaskugler og strikkelise

lille boks med lego

diverse dukkehus-tilbehør

Kreativitet for far og datter

Vi har haft en rigtig hyggelig weekend, og ved afslutningen af frokostbordet, gik gemalen igang med at klippe familiemedlemmer ud som små papirfigurer. Efterfølgende farvelagde han sammen med Alma dem i det tøj vi havde på - som det ses på papirfiguren havde Alma sin regnbuenederdel på. De måtte dog klippe en ny mor, for jeg var blevet meget mindre end de to - det kommer nok til at passe meget godt når Alma bliver teenager, hvis hun slægter sin næsten 2 meter høje far på, hvilket er meget sandsynligt, da hun er høj af sin alder. Huset de har klippet ligner så ikke noget bestemt... Senere spurgte den lille frøken så efter figurer efter alle vennerne fra børnehaven, så faren fik rigtig rørt den lille (børne)saks, og imens hyggede jeg mig med at fotografere. Katten sneg sig også op på bordet for at følge med, selvom vi godtnok har en regel om at der må den ikke være...

Dukken er nu også vinterklar.

Før jeg gik igang med at sy sommeranorak til Alma og dukken samtidig lovede jeg hende vistnok, at jeg også ville sy en anorak til dukken magen til hendes vinteranorak. Det var godt nok lidt besværligt at sy anorakken i dukkestørrelse med foer og det hele, men man skal jo holde hvad man lover...

Så det løfte fik jeg indfriet for nogle dage siden. Jeg har i udgangpunktet brugt det mønster, jeg lavede til dukkens sommer-anorak, men lavede dog nogle ændringer, da jeg tegnede et rundt bærestykke som på Almas vinter-anorak, og fik derved endnu en lillebitte mønsterdel at holde styr på - dukken er ca. 35 cm lang!

Dukkens anorak er syet i det samme lækre, gyldne bævernylon med bordeaux foer med påtrykte dansende damer som børneanorakken. De fleste detaljer er ens, bortset fra at lynlåsen foroven er velcro, og lynlåsen i siden på børneanorakken er udeladt på dukkeanorakken. Desuden er kraven med den aftagelig hætte blevet reduceret til en påsyet hætte.

Vinterudstyret er blevet fuldendt med en hue og halsedisse syet i det samme stribede stof som Almas. Bukserne samt sko og strømper har Alma derimod ikke magen til, men der var bare lige en rest der passede til er par dukkebukser.

Jeg er blevet helt grebet af at sy små mini-modeller, selvom det tit tager næsten ligeså lang tid som at sy i børnestørrelse - ihvertfald hvis jeg skal udtænke nye mønstre, for har endnu ikke fundet nogen der passer helt, men kan efterhånden hurtigt lave noget udfra grundmodellerne.  Dukken har med tiden fået en pæn garderobe i betragning af den kom kun iført ble, bluse og kyse.

Familiens sorteper/vendespil

Idéen til dette kan jeg ikke tage æren for, da det var gemalen der fandt på det, og lavede det sammen med min søsters børn på vores efterårsferie hos mine forældre, mens Alma var lille baby. Spillet har fra starten været en succes, og bliver flittigt brugt på ferie hos bedsteforældrene. Derfor har vi længe talt om, at vi ville lave et lignende spil til det andet hold bedsteforældre, når Alma og hendes ældste fætter var gamle nok til at få fornøjelse af det. Vi lavede det til svigermors runde fødselsdag i sommers, og hun blev rigtig overrasket og viste det glad til alle gæsterne.

Det oprindelige spil blev til med inspiration fra sorteper-spil, men det kan også sagtens bruges som vendespil. Reglerne er jo bare de almindelige med den tilføjelse, at taberen bliver sorteper i det efterfølgende spil. Vi har lavet det med 2 forskellige billeder af hver person, og så suppleret op med billeder af familiens dyr, planter fra haven eller lignende, der kan matches som et par. -Og vi har udvalgt billeder af familiemedlemmer i sjove situationer som gemalen, der fjoller med hånddukker, farfar med fastelavnskrone på hovedet og farmor der rækker tunge - hvis man bliver træt af billedet, kan det jo altid skiftes ud. Kortene fra et almindeligt sæt spillekort blev målt op, og de udvalgte billeder blev beskåret i rette størrelse, printet, klippet ud og klistret på kortene. Disse er fra Rice, og de passede helt perfekt til billederne af svigermor og Alma i rødt tøj med hvide prikker. 

Babuskaer og masser af prikker...

Jeg er ret så glad for modeller med raglan-ærmer, og især dem med en elastik i halsen til børn, fordi de er så nemme at tage af og på selv. Jeg er særlig vild med at lave etagekjoler med mønster-miks, fordi det er så sjovt at matche mønstrene, og her har jeg kombineret stoffet med babuska/dyr/svampe-print med prikket stof der matcher de prikkede svampe. Men jeg bør måske snart til at finde nye modeller...

Jeg lavede den i foråret, så det er først nu hun rigtig bruger den. Der er en lille lomme i hver side og kjolen er blød og rummelig, så den svinger fint når man danser rundt, hvilket er et krav fra Alma.

Inden jeg syede kjolen, havde jeg allerede brugt noget af det limegrønne stof med hvide prikker til at forny en gammel dukke-klapvogn, som står hos mine forældre. Tror faktisk de fandt den på en losseplads i min barndom, og nu nyder Alma at bruge den til en tur med dukker eller bamser.

Perler på snor

Herhjemme er en lille pige, som er meget glad for at lave perleplader. Hun er desuden også meget gavmild, og giver dem gladeligt væk, så vi har faktisk ikke så mange endda. Vi har også brugt dem som pynt ovenpå gaver. Sidder faktisk i skrivende stund og overvejer, at man jo kunne lave til-fra-kort i perleplade.

I foråret lavede hun perleplader, som var fuldstændig sammenblandede i farver. Pludselig - et par uger senere - lavede hun de sirligste mønstre... Nogle få gange er farverne mikset uden system, men oftest gør hun sig meget umage. Jeg foreslog hende at lave hulmønster / krystaller, og det er hun blevet meget glad for - måske fordi det gør dem endnu finere, eller fordi det bare går hurtigere..?

Syntes det var synd at perlepladerne bare lå i en stak, så jeg har trukket nogle af dem på et tyndt satinbånd. Det var godtnok temmelig besværligt, for så store er hullerne heller ikke, når de er strøget. Jeg er godt tilfreds med resultatet, og det samme er den lille kunstner. Sådan et farvespil lyser op mod en oftest grå og kedelig novemberhimmel.

Opbevaring i ny indpakning

Jeg har hygget mig med fint papir, lim, lineal og kniv. Vi havde efterhånden en del metalbøtter, hvori der har været runde vafler med chokolade. De var ikke specielt pæne, men med papir rundt om, er de nu fin opbevaring til alle de forskellige hama-perler. En yougurt-plastspand har fået et matchende papir-patchwork, og er nu opbevaring for diverse små stofrester, som Alma har fået lov at sy i. Desuden har 2 skoæsker fået papir, og bruges nu som opbevaring at filteuld m.m.

Imens sad Alma og klippede og klistrede papir-collage og lavede perleplader, og da jeg skulle tage billeder var hun meget ivrig for at hjælpe med at stille op og tage nogle billeder. Rigtig hyggeligt at lave det sammen, for det betyder rigtig meget for mig at kunne dele og give kreativiteten videre til hende, som min mor har gjort og stadig gør med mig. 

regnbue / farvecirkel-nederdel

Ideen om denne nederdel har jeg haft længe, men det har ikke været så ligetil at finde fløjl i de helt rigtige farver, og især den gule fik jeg kun lige nok af i et assorteret stykke jeg var heldig at få fingrene i.

Farverne er aldeles skønne; frisk æblegrøn, stærk citrongul, gylden appelsin-orange, sødmefyldt hindbærrød, lys lavendel-lilla og fræk turkis tilsat lidt sort/hvid stribet rib - og en hulens masse trådskift, for efter sammensyning er alle sømme presset og fået en stikning og oplægning i rigtig farve. 

Der er en lille poselomme i den turkise bane, så der er plads til små tingfinder-skatte, og nederdelen kan i princippet vendes lige som man har lyst, da den er syet som en halv sol. Kunne ikke stå for at sy en til dukken også.



Ouuh, Ouuh, Uglepuder

For 2 år siden købte jeg dette lækre lilla stof med ugletryk for at sy pudebetræk. Puderne havde vi allerede, men alligevel er det først nu jeg har fået dem lavet, selvom det jo var ret hurtig og hyggelig opgave, og de er blevet så meget mere lækre end puderne var før.

Det er egentlig fjollet, at jeg ikke har fået dem lavet noget før, men overvejede at bruge stoffet som betræk på spisebordsstolene, og kunne så ikke helt bestemme mig, og ville ikke risikere at spilde stoffet, når jeg nu syntes det var så fint. Typisk mig, og jeg gemmer også næsten alle rester, så jeg måske kan bruge det til et lille projekt, for man kan jo aldrig vide hvad man kan få brug for til en lille detalje - og det har da også flere gange vist sig nyttigt.

Efterårsferie

Efterårs/vinter-anokken, jeg syede til Alma sidste år er fundet frem igen. Den har rundt bærestykke med lynlås, lynlås i siden, spidshætte og er syet i en lækker bævernylon i en gylden farve med dansende damer påtrykt på det bordeaux foer. Det var et stort arbejde at sy den, men det var hver en time værd, for Alma  elsker at bruge den, og den er supernem at tage af og på. Jeg syede desuden en elefanthue til hende i brun kogt uld med pink velour som foer og som hjerte applikation med afrunding af pink/rød-stribet rib. Fandt jo hurtig ud af at elefanthuen med spids ikke duede under cykelhjelmen, så fik syet en lille stribet hue og halsedisse. 

En del af efterårsferien tilbragte Alma og jeg hos bedsteforældrene sammen med hendes 2 kusiner, så der blev rigtig hygget. Alma fik plukket de sidste æbler, fandt en vindrueklase mellem bladene som bedstemor havde overset og kørt lidt med grøntsager i sin lille trillebør. Hun kørte også cykel, mens den yngste kusine øvede på stylter og den ældste kusine øvede på ethjulet cykel.

Det var typisk efterårsvejr, og vi havde heldigvis masser af sol, så vi kunne være ude og nyde de smukke efterårsfarver samt fårene på de omkringliggende marker, de to drægtige køer som var gæster i mine forældres indhegning og naboernes høns og kaniner. Under lejlighedsvise byger trak vi ind i laden og staldene, hvor der er masser af plads og rigtigt hyggeligt. Indenfor blev der spillet spil, danset og bare hygget.



Mis-fornøjelse

Denne lille fyr er flyttet ind hos os. Vi måtte desværre sige farvel til vores kat i foråret, og jeg havde egentlig ikke lyst til at få en ny lige med det samme, men det var der andre der havde...

Ham her var jo også svær ikke at falde for. Han må dog være glad for sit meget kønne udseende og sin lejlighedsvise charme, for han laver godtnok mange ulykker og meget ballade, så vi er i fuld sving med opdragelse - og oprydning...

De fleste katte og andre dyr er, om ikke bange for støvsugeren, så ihvertfald ikke henrykt for den, men det er han. Han hopper gladeligt hen mod mundstykket, så hvis man ikke passer på, er der hurtigt suget en pote eller hale ind i røret. En noget stor mus han jager der - og ellers er ens egen hale jo altid et godt jagtbytte.

farveblyanter i regnbuens farver

Alma har efterhånden flere sæt farveblyanter, og da jeg var ved at være træt af at de faldt ud af æskerne, og lå og rodede sammen, syede jeg for noget tid siden et penal-hus til det ene sæt, hvor hver farve har sin faste plads. Nu er der ihvertfald styr på dem, og Alma synes det er sjovt at sætte farveblyanterne ned i rette farve - eller en absolut helt forkert...

Lukningen er jeg ikke helt tilfreds med, for jeg ville i udgangspunktet ikke lave det sådan at det skulle rulles sammen, som jeg har set andre steder. Jeg lavede det derfor sådan at hver side lægges ind md midten og klappen slås ned over, men siderne har det med at flagrer ud under klappen.

Jeg er desuden heller ikke helt tilfreds med motivet, for øjnene sidder for højt oppe, og der kunne godt have været bedre og måske flere detaljer. Det blev lavet sidst på aftenen, hvor jeg bare ville have den færdig, selvom det ikke ligner mig at lave noget halvhjertet. Tror bare jeg skal pakke perfektionismen lidt væk, selvom jeg har overvejet at sy den om, men er ikke sikker på at Alma vil være tilfreds med at jeg "slagter" dyret.

Der er klippet stof til en mere, så der kan jeg jo prøve noget andet...

Lidt ny-indretning

Da Alma som lille baby begyndte at kravle, fik hun hurtigt en vane med at kravle op og "svømme" på bladhylden på vores sofabord, så vi endte med at sætte det helt væk. Senere blev det brugt som tv-bord med dvd-afspiller og anlæg på bladhylden, og vi brugte Almas lille bord med stole som sofabord. Sådan havde vi det i lang tid, indtil jeg så nogle billeder fra Krudtuglensmors stue med et sofabord og en gyngestol meget lig vores, og så fik jeg lyst til at flytte rundt. Ved faktisk ikke hvorfor vi ikke har gjort det før, for det er jo længe siden Alma var på kravlestadiet. Var nok bare blevet vant til det andet, som fungerede meget godt, indtil vi begyndte at synes at bordet var for lille, så nu nyder vi al bordpladsen. I forvejen var vi glade for al gulvpladsen, fordi vi ikke har så mange møbler, og at man kan slænge sig på madrassen med de hjemmesyede copy-cats-sækkestole.

Tivolitur på sommerens sidste åbningsdag

Vi måtte lige have en sidste rundtur i Tivoli på den sidste dag i sommersæsonen med Rasmus Klump, Rasmus Klump-legeland, Tivoligarden og Svinedrengen på Pantomine teatret. Alma havde ganske frivilligt taget sin nederdel fra foråret på (kjoler og nederdele er fint, men i bukser er piger åbenbart grimme)

Anorakken syede jeg også til hende i foråret, men det kan nok tælles på to hænder de gange hun har brugt den... Øv, for hun var super glad for den vinteranorak jeg syede, men hun har ment at det var en forårs/efterårsanorak, og jeg må da også medgive at der har været flest dage, hvor en jakke enten var alt for varm, eller det var nødvendigt med regnjakke. Så dette er faktisk de første billeder med hende i anorakken, og de er ikke engang særligt gode, for trods slikkepind er hun som en sæk lopper, der ikke kan stå stille. Heldigvis kan man også fotografere tøjet uden barn i en mere rolig udgave.

Dukken er derimod meget medgørelig til at fremvise dens matchende sæt. Anorakken var dog lidt besværlig at sy i den størrelse, men jeg er vistnok kommet til at love at sy en magen til hendes vinter-anorak...

Blå sommerfugle

Jeg har et eller andet med sommerfugle...

Elsker at fotografere dem - dels for deres skønhed og måske også fordi de hurtigt flyver væk, og så er øjeblikket passeret.

Nyder også at bruge den smukke figur til kreative projekter, og har syet tøj med sommerfugleprint og applikerede sommerfugle. Men mest af alt har jeg lavet rigtig mange sommerfugle i orkis. Jeg har lavet dem i flere forskellige farver og brugt dem sammen i en uro til barselsgave eller alene om halsen på en flaske vin som gave, man senere kan hænge på en plante eller troldegren. Af alle farver synes jeg bedst om de blå - nok fordi de minder mest om de fineste fine man kan se i naturen.

Sættekasse

3 aftener med maling, maling, maling og så kom vi endelig til det Alma havde glædet sig til: at klippe papir og klistre. Det var dog mor der førte saksen og limen - ved ikke om jeg måske synes den blev for lyserød, for er egentlig ikke så meget til lyserød, og de andre lyserøde ting har hun fået af andre, men kan jo altid sætte nyt papir på i lilla og orange farver... Alma skyndte sig at hive sin faster med ind for at se den og pegede på Petterson og Findus samt Pipungerne, og fortalte, at: "dem har jeg set - altså ikke den der men en anden med dem" Hun synes det er sjovt at sætte sine små figurer ind i den, og jeg nyder at de ikke står og vælter rundt på den anden reol, hvor der efterhånden heller ikke er mere plads. Den er forøvrigt et storskraldsfund, og det er næsten synd at den er så fyldt med bøger, tasker og andet at man nærmest ikke kan se de drejede ben.

Katte, blomster og prikker i efterårsfarver på etagekjole

Engang for længe, længe siden - ok, måske ikke så længe siden, men da Alma var ret lille - kunne jeg ikke stå for fristelsen til at købe noget utrolig fint stof med katteprint i gyldne, brune og grå nuancer, da jeg altid har været vild med katte. Efterfølgende lå det længe i stakken af stoffer, da jeg ikke helt kunne finde noget, jeg syntes det passede til, og som jeg kunne nænne at bruge det til.

Siden hamstrede jeg en del stof med blomster-print i brændt okker, brun og lilla, og det fik også lov til at ligge rimelig længe. Lige indtil jeg heller ikke kunne stå for noget støvet lilla med små råhvide prikker...

Det blev til denne kjole, som jeg syede til Alma sidste efterår, og som hun heldigvis stadig kan passe. Har stadig en del stof tilbage af det hele, så måske jeg bliver nødt til at sy en større, når hun er vokset ud af denne. Almas dukke blev også ekviperet, og dens kjole har også små sidelommer ligesom den i børnestørrelse.

Skøn ferie

Vi har haft en skøn ferie på Bornholm, hvor alt blev oplevet i cykel- eller vandre-tempo, og vi har set skøn natur og masser af dyr: mange hjorte (og desværre også snylterdyret - skovflåten, som valgte at søge ny bolig 1 gang på mig og 3 gange på Alma, der bestemte sig for at kalde dem for "skovkrabber". Det blev også til flere harer, tudser og en enkelt ravn (mener vi da det er) samt masser af sommerfugle, som jeg har taget billeder af i alle tænkelige situationer... Desuden en meget stor og mærkelig larve med de vildeste klør eller ben eller hvad det hedder forneden på sådan en fyr, som vi senere fandt ud af var en pileborer.

Det viste sig også at vi havde fået en passiv passager med hjem, for da jeg pakkede telt op hjemme i soveværelset, for lige at tjekke at det var ordentlig tørt, sprang der pludselig en kæmpe græshoppe op, og jeg blev så forskrækket, at jeg stak i et højt hyl og smed teltet hen over det. Alma spurgte om der var noget galt, og skyndte mig at sige nej nej, for ville gerne vente til Lasse kom hjem fra indkøbstur, for at vi sammen kunne tjekke at græshoppen var uskadt. På det tidspunkt havde den nemlig ligget rullet hårdt sammen inde i teltet i 4 døgn, da vi den sidste overnatning i det fri sov i shelter, og derefter sov 2 nætter hos gode venner, og sluttelig havde en overnatning på færgen.

Det undrer mig desuden, hvordan den overhovedet kunne snige sig "ombord" for jeg tjekker altid teltet for dyr, fugleklatter m.m inden jeg pakker det sammen, men man kan åbenbart blive snydt.

Græshoppen slap fint fra oplevelsen med kun et lille knæk yderste på den ene vinge. Vi burede den kortvarigt inde i en plastikboks, så vi kunne iagttage den, for det var fascinerende at se hvordan den kunne svinge benene og de meget lange følehorn ind i munden. Derefter blev den sat ud i det fri, og ved opslag kunne vi se, at det var en stor grøn løvgræshoppe.

På vej hjem erhvervede jeg mig dog en langtrukken forkølelse, så jeg har slæbt mig gennem dagene, og ikke rigtig haft overskud til at lave noget kreativt. Nu nyder jeg at være i gang igen...

Blog-begyndelse

Jeg (vi) har haft hjemmeside i over 6½ år, da vi startede den i forbindelse med vores bryllup, hvor vi lagde ind nyttige oplysninger før brylluppet, og efterfølgende masser af billeder fra dagen.

Hurtigt efter kom der billeder af mine kreative udfoldelser, cykelferier og andre rejser og de sidste 4 år har billeder af datteren lagt beslag på mest plads.

Jeg har været glad for hjemmesiden, da familie og venner vi ikke ser så tit bruger den til at se lidt nyt, men jeg har manglet muligheden for lidt samtale i sammenhæng med tekst og evt. billeder istedet for i en evt. gæstebog.

Har fulgt med i den kreative blogverden pænt længe, så nu springer jeg ud i det selv, og ser hvad det bringer.