Der er ingenting i verden så stille som sne

Mirjam med Æbleblomst-bloggen viste for noget tid siden sin fine samling af gammel julepynt, og opfordrede til at andre skulle vise deres. Jeg har ikke ligefrem nogen samling, men jeg har arvet lidt forskelligt.
Fra min bedstemor har jeg bl.a dette træ i gennemsigtig lyseblåt plastik som er næsten 30 cm højt. Min mor mener det er købt engang i 50'erne, og hver jul havde mine bedsteforældre det fremme, men hos dem var det overlæsset med meget mere og større pynt. Derfor har min mor altid grinet lidt af det træ, og det gjorde min søster og jeg også som børn. På et tidspunkt begyndte jeg dog at se noget fint og sart i dette træ - især hvis det blev pyntet med få og enkle ting - og det minder mig om nøgne træer med rimfrost på en klar frostdag, hvilket for mig er noget af det smukkeste. Da min bedstemor døde, ville jeg derfor gerne have det, og da min mor og søster stadig syntes, det var noget af det grimmeste, er det nu blandt mit julepynt. -Og så må det være op til den enkelte, om man synes det er kitsch eller hit..?

Der er ingenting i verden så stille som sne,

når den sagte gennem luften daler,

dæmper dine skridt,

tysser, tysser blidt på de stemmer,

som for højlydt taler.

Der er ingenting i verden af en renhed som sne,

svanedun fra himlens hvide vinger.

På din hånd et fnug

er som tåredug.

Hvide tanker tyst i dans sig svinger.

Der er ingenting i verden, der kan mildne som sne.

Tys, du lytter, til det tavse klinger.

O, så fin en klang,

sølverklokkesang

inderst inde i dit hjerte ringer.

Kuglerne og koglerne i glas er ganske små og måler ca. 2 cm. En del af dem hang også på træet hos min bedstemor. Jeg er lidt i tvivl, om de mon ikke er helt tilbage fra mine oldeforældre. Sølvklokken ved jeg ikke hvornår er fra, men den er ihvertfald fra min oldemor, som jeg er opkaldt efter, og som jeg derfor har fået flere ting fra.
Måtte bare tilsætte den fine tekst af Helge Rode, som har den mest sarte melodi af Poul Hamburger. For tiden bliver den ofte sunget som en af godnat-sangene herhjemme. Den passer nærmest perfekt til disse frostklare dage, som det lille træ minder mig om og til sølvklokken.
Indtil videre har kattekillingen kun pillet en enkelt gang ved det gamle julepynt, og da fik den så meget skældud, at den åbenbart ikke har turdet nærme sig siden. Efterfølgende er der også kommet et meget større træ op, som man endda i skjulte øjeblikke kan klatre i...