Vi er begyndt at pynte lidt til påske. Erindrer at flere æg blev smadret sidste år, for de er jo meget skøbelige. Da vi startede med at hænge lidt op forleden, fik vores 9 måneder gamle kat fat i et æg med serviet-decoupage, og daskede det ned på gulvet - det holdt det heldigvis til, så for fremtiden får æggene en gang lak for at styrke dem lidt. Der er rigtig gang i æggepusteren, når der laves æggekage og Alma sammen med far bager fredags-kage. Jeg har haft orkis-skytten fremme og lavet lidt nyt pynt til æggene samt fundet nogle fra gemmerne.
I min familie har vi altid pyntet op til påske, og synes altid det har været noget særligt - måske fordi det oftest har indeholdt ferie sammen med familie, og forårets komme. Nogle gange har vi haft bitte små æg, som blev gemt rundt omkring, som man kunne finde og få en lille lækker mundfuld. -Og så er der jo det store påskeæg fra påskeharen...
