Jeg har et eller andet med sommerfugle...
Elsker at fotografere dem - dels for deres skønhed og måske også fordi de hurtigt flyver væk, og så er øjeblikket passeret.
Nyder også at bruge den smukke figur til kreative projekter, og har syet tøj med sommerfugleprint og applikerede sommerfugle. Men mest af alt har jeg lavet rigtig mange sommerfugle i orkis. Jeg har lavet dem i flere forskellige farver og brugt dem sammen i en uro til barselsgave eller alene om halsen på en flaske vin som gave, man senere kan hænge på en plante eller troldegren. Af alle farver synes jeg bedst om de blå - nok fordi de minder mest om de fineste fine man kan se i naturen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar