Håndlavede gaver fra sommertiden

I løbet af sommeren har jeg til nogle af fødselsdagene selv lavet gaverne.

For flere år siden orkede jeg bogstaver til en uro til min niece Camilla. Jeg fandt bare selv på et mønsteret, og fik desværre ikke skrevet det op, inden jeg aflevede gaven. Har flere gange tænkt, at jeg ville lave en lignende uro til lillesøsteren, men er ved besøg hos dem blevet ved med at glemme at få tegnet mønsteret af. Nu besluttede jeg dog, at jeg bare måtte lave et nyt mønster, så Maria også kunne få en uro. Selve uroen er lavet af snoet ståltråd. Bogstaverne er orkeret af tyndt DMC-garn i en lysegrønt og en changerende farve. Ville gerne have lavet dem i stærkere farver, for min beholdning er lidt i bund, og de steder hvor jeg tidligere handlede findes ikke mere, så finder forhåbentlig nye forhandlere... Hun blev glad for gaven, og ifølge min søster udbrød hun begejstret, at det jo var en magen til Camillas!

Da jeg i vinters syede pudebetræk til fødselsdagsgave til svigerinden, meddelte svigermor samtidig at sådan nogle ville hun også gerne have til sin fødselsdag - bare i hendes stil... Øh, ja, endte med at insisterer på at Lasse skulle være med på at vælge, hvad der kunne være hendes/deres stil. Endte med det stribede stof i dussede farver uden at være for romantisk. Vi besluttede at lave dem, så striberne gik forskellig vej på de 2 puder, og så kunne hun selv bestemme om de skulle være sådan eller om den ene evt. skulle laves om så begge puder havde striberne den ene eller anden vej - puderne er 30x60, så betrækket kunne nemt pilles op og syes modsatte vej. Hun valgte at beholde dem som de var, og var vist glad for dem.

Doven...

Doven og doven... Det er jo ikke fordi jeg ikke har lavet noget, for har luftet støvsugeren og andre nødvendige gøremål. Men har lidt manglet idéer og lyst til at gå igang med noget kreativt, sætte mig ved symaskinen, skrive lidt, tage billeder og redigere. Har dog orkeret lidt snefnug, for når man ikke lige har ídéer til et nyt projekt, kan man jo altid lave nogle af klassikerne. De har det nemlig med at forsvinde fra lageret, så jeg sjældent har noget selv.

I dag skulle vi så til fødselsdag hos svigerinden, og gemalen havde sagt, at jeg skulle ikke tænke på gave, for det skulle han nok ordne. Men i forgårs havde han om aftenen selvfølgelig ikke nogen anelse om hvad han skulle finde på, og hvor var ønskesedlen egentlig henne... Fødselaren ønskede sig diverse køkkengrej m.m. på fællesønskeliste samt sko og forskelligt tøj og sofapuder. Puderne ønskede hun sig også sidste år, men efter en beskrivelse af hvordan hun forestillede sig de skulle se ud, opgav jeg at finde noget egnet stof.

Til vores julehygge med familien så hun de lækre grydelapper jeg fik i den kreative pakkekalender og udbrød straks at det lige var sådan noget stof, hun kunne tænke sig puder i. Lige præcis det stof kunne jeg selvfølgelig ikke skaffe, men gik lidt efter noget, der måske kunne minde bare lidt om det.

Så nødløsningen på gaveindkøbet blev altså to hjemmesyede aflange puder. De tog i sig selv ikke så lang tid at sy med en usynlig lynlås i den ende, som vil være mindst synlig i deres sofa. Da jeg syede den første sammen på den lange led, gik det dog op for mig, at mønsterrapporten lige passede med de 60 cm rundt om puden, og så gik der lidt sport i at få det til at passe perfekt i mønsteret, hvilket krævede et par omsyninger enkelte steder.

Jeg var temmelig spændt på at aflevere gaven, for det er jo altid sådan lidt et sats at give en gave uden mulighed for ombytning. Heldigvis faldt den rigtig godt i smag - også hos svogeren og de to nevøer, hvoraf den mindste af dem fluks snuppede en af puderne til sin seng.

Ouuh, Ouuh, Uglepuder

For 2 år siden købte jeg dette lækre lilla stof med ugletryk for at sy pudebetræk. Puderne havde vi allerede, men alligevel er det først nu jeg har fået dem lavet, selvom det jo var ret hurtig og hyggelig opgave, og de er blevet så meget mere lækre end puderne var før.

Det er egentlig fjollet, at jeg ikke har fået dem lavet noget før, men overvejede at bruge stoffet som betræk på spisebordsstolene, og kunne så ikke helt bestemme mig, og ville ikke risikere at spilde stoffet, når jeg nu syntes det var så fint. Typisk mig, og jeg gemmer også næsten alle rester, så jeg måske kan bruge det til et lille projekt, for man kan jo aldrig vide hvad man kan få brug for til en lille detalje - og det har da også flere gange vist sig nyttigt.