form og figurer i sten

Min mor var sammen med en veninde for år tilbage på kursus i stenhugning. Det blev de meget begejstrede for, og investerede i en masse udstyr, så de kunne fortsætte derhjemme. I perioder har der været andre med, og i ferier har vi også hygget os med at hugge lidt i sten. 

Min mor og veninden hugger meget efter den overbevisning, at man gerne må kunne se noget af den oprindelige stens former, og at det ikke behøver at være alt for perfektioneret og uniformt. Den tanke kan jeg meget godt lide med et så vildt - og uregerligt - et materiale som sten.

Den allerførste ting vi lavede, var en lille sten som vi fandt der allerede havde lidt hjertefacon, og hvis ene side var lidt glat og den anden side lidt ruflet. Jeg fik idéen med at fremhæve hjertet og de rå/glat-blank sider. Ret hurtigt overtog Lasse dog projektet, og den blev rigtig fin. De meget blanke partier kan man fremhæve ekstra ved at give vaseline. Efterfølgende har vi lave flere sten, men mange er stadig undervejs...

Da vi skulle til bryllup hos Lasses bror lavede vi (nok mest jeg) stenen med flere forskellige hjerter. Den har ikke nogen egentlig top eller bund, og meningen er at man i princippet kan trille den rundt.

Da Lasses søster blev student lavede jeg uglen. Den blev ikke helt som jeg først havde tænkt mig, for da jeg med hjælp fra min mor skulle lave næbbet, viste det sig at stenen på netop dette sted var porøs, og store flager faldt af. Til sidst fik vi dog ordnet næbbet på kræet, og jeg blev rigtig godt tilfreds med resultatet.

Ouuh, Ouuh, Uglepuder

For 2 år siden købte jeg dette lækre lilla stof med ugletryk for at sy pudebetræk. Puderne havde vi allerede, men alligevel er det først nu jeg har fået dem lavet, selvom det jo var ret hurtig og hyggelig opgave, og de er blevet så meget mere lækre end puderne var før.

Det er egentlig fjollet, at jeg ikke har fået dem lavet noget før, men overvejede at bruge stoffet som betræk på spisebordsstolene, og kunne så ikke helt bestemme mig, og ville ikke risikere at spilde stoffet, når jeg nu syntes det var så fint. Typisk mig, og jeg gemmer også næsten alle rester, så jeg måske kan bruge det til et lille projekt, for man kan jo aldrig vide hvad man kan få brug for til en lille detalje - og det har da også flere gange vist sig nyttigt.

farveblyanter i regnbuens farver

Alma har efterhånden flere sæt farveblyanter, og da jeg var ved at være træt af at de faldt ud af æskerne, og lå og rodede sammen, syede jeg for noget tid siden et penal-hus til det ene sæt, hvor hver farve har sin faste plads. Nu er der ihvertfald styr på dem, og Alma synes det er sjovt at sætte farveblyanterne ned i rette farve - eller en absolut helt forkert...

Lukningen er jeg ikke helt tilfreds med, for jeg ville i udgangspunktet ikke lave det sådan at det skulle rulles sammen, som jeg har set andre steder. Jeg lavede det derfor sådan at hver side lægges ind md midten og klappen slås ned over, men siderne har det med at flagrer ud under klappen.

Jeg er desuden heller ikke helt tilfreds med motivet, for øjnene sidder for højt oppe, og der kunne godt have været bedre og måske flere detaljer. Det blev lavet sidst på aftenen, hvor jeg bare ville have den færdig, selvom det ikke ligner mig at lave noget halvhjertet. Tror bare jeg skal pakke perfektionismen lidt væk, selvom jeg har overvejet at sy den om, men er ikke sikker på at Alma vil være tilfreds med at jeg "slagter" dyret.

Der er klippet stof til en mere, så der kan jeg jo prøve noget andet...