Efterår og lune bukser

Efteråret synes at være fløjet afsted. Vi har været en del ude og nyder efterårssolstrålerne og de skønne farver, og har haft flere projekter igang. Min computer driller lidt, og den anden er ved at blive opdateret, så det er ikke så nemt at komme online.

 I efterårsferien var vi den første weekend i sommerhus med min mor og hendes veninde. Turen gik til min bedstemors fødeø: halvøen Helnæs, som ligger på SydvestFyn. Vi havde fået lov at låne min mors kusine og mands/deres datters sommerhus, som er et gammelt bindingsværkshus med stråtag, hvor vi ofte kom gennem hele min barndom sammen med min mors onkel og tante. Jeg har ikke været der i en del år, så det var skønt at være tilbage. Naturen er vidunderlig, og vi kunne ikke have været mere heldige med vejret. Lasse fik lappet et par gamle cykler, så tog en lille tur, hvor vi gik en del af vejen, og Alma var ledvogter og åbnede for os. Lørdag aften var vi ude at spise på kroen, hvor min oldemor blev født, og hvor jeg har deltaget i mange familiefester. Ren nostalgi, og så var maden bare helt i topklasse.

Efterfølgende var vi hjemme på familie-gården, og selvom vejret kke var helt ligeså godt, nåede vi en hel del. Hjalp med flere projekter udenfor, og fik også sat gang i en del - plukkede årets sidste hindbær, brombær og lavede massevis af hyben-suppe og -marmelade, hvilket faktisk var Almas idé, for vi har ikke lavet noget med alle de hyben i mange år, men det smager jo lækkert.

 

Inden vi tog afsted nåede jeg lige af få lavet et par bukser færdig til Alma - buksehaderen, som mener hun er grim i bukser. Jeg satsede på, at hvis de fik lidt ekstra udsmykning, ville hun nok acceptere at bruge dem, når vi skulle være ude i længere tid i koldt vejr. Det lykkedes, og hun har siden brugt dem nogenlunde frivilligt, når hun har skullet være udendørs i længere tid - hellere dem evt. med leggings end flyverdragt.

Bukserne i brun bredriflet fløjl tog i sig selv ikke lang tid at sy, da de er uden sidesøm for at forenkle udseendet og gøre applikationen nemmere. Applikationen af selve træet tog derimod en time at sy, for jeg tog tid for sjov skyld, og så talte jeg endda ikke udklipningen eller påstrygningen med eller alle bladene og de tilhørende trådskift. Jeg tog det lidt i etaper, og dermed var det stadig sjovt. Alma var med til at placere bladene, som er sat lidt som en farvecirkel.

Mulepose med vintagetræ og smykketræ

Da min niece havde fødselsdag og blev 13 år syede jeg en mulepose til hende, som hun altid kan have med som ekstrapose istedet for plastikposer. Den er syet på samme måde som de andre jeg har syet med franske sømme og lomme, hvori hele posen kan vendes ned i, som det ses på øverste billede til højre.

Jeg syntes at der skulle være lidt mere dekoration end bare lommen, så derfor tegnede jeg et træ af efter det lyseblå plastiktræ jeg har arvet fra min bedstemor - det tog pænt lang tid at klippe ud og efterfølgende applikere... Bagefter hyggede Alma og jeg med at finde forskellige farver og mønstre til bladene.

For nogle uger siden havde Rakel på bare Wunderbar en giveaway og et indlæg om butikken T.I.N.G. og da jeg kiggede lidt rundt faldt jeg bl.a. over et smykketræ i brunt acryl designet af Andrea Larsson. Synes det minder rigtig meget om mit lyseblå træ, som dog har organiske former, mens smykketræet i acryl ser ud til at være helt fladt -  og har en pænere fod. Sjovt som mange ideer og design vender tilbage. Har tilladt mig at låne et billede fra en annonce på Trendsales.



Tivolitur på sommerens sidste åbningsdag

Vi måtte lige have en sidste rundtur i Tivoli på den sidste dag i sommersæsonen med Rasmus Klump, Rasmus Klump-legeland, Tivoligarden og Svinedrengen på Pantomine teatret. Alma havde ganske frivilligt taget sin nederdel fra foråret på (kjoler og nederdele er fint, men i bukser er piger åbenbart grimme)

Anorakken syede jeg også til hende i foråret, men det kan nok tælles på to hænder de gange hun har brugt den... Øv, for hun var super glad for den vinteranorak jeg syede, men hun har ment at det var en forårs/efterårsanorak, og jeg må da også medgive at der har været flest dage, hvor en jakke enten var alt for varm, eller det var nødvendigt med regnjakke. Så dette er faktisk de første billeder med hende i anorakken, og de er ikke engang særligt gode, for trods slikkepind er hun som en sæk lopper, der ikke kan stå stille. Heldigvis kan man også fotografere tøjet uden barn i en mere rolig udgave.

Dukken er derimod meget medgørelig til at fremvise dens matchende sæt. Anorakken var dog lidt besværlig at sy i den størrelse, men jeg er vistnok kommet til at love at sy en magen til hendes vinter-anorak...