Jeg har hygget mig med fint papir, lim, lineal og kniv. Vi havde efterhånden en del metalbøtter, hvori der har været runde vafler med chokolade. De var ikke specielt pæne, men med papir rundt om, er de nu fin opbevaring til alle de forskellige hama-perler. En yougurt-plastspand har fået et matchende papir-patchwork, og er nu opbevaring for diverse små stofrester, som Alma har fået lov at sy i. Desuden har 2 skoæsker fået papir, og bruges nu som opbevaring at filteuld m.m.
Imens sad Alma og klippede og klistrede papir-collage og lavede perleplader, og da jeg skulle tage billeder var hun meget ivrig for at hjælpe med at stille op og tage nogle billeder. Rigtig hyggeligt at lave det sammen, for det betyder rigtig meget for mig at kunne dele og give kreativiteten videre til hende, som min mor har gjort og stadig gør med mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar