Nissebanden og hjemmelavede julegaver

 Julemåneden er fløjet afsted og jeg har kun fået lavet lidt kreativt bl.a. blev det til 8 nissehuer. Først 4 til os selv, så hele familien samt gæster kan blive ekviperet, for har desuden stadig min gamle nissehue min mor har syet. Klippede huerne så stoffets bredde blev fuldt udnyttet til ialt 4 huer ved at lægge spidsen op mod bunden på den næste, og hveranden mønsterdel har luven den ene vej eller den anden vej - men altså samme vej på hver hue. De blev rigtig lækre i velour, men var træt af at sy i velour, fordi det fnuller og ruller ved alle kanterne, og så drillede faconen på kuglen ved spidsen lidt. Var derfor ikke begejstret da jeg blev spurgt, om jeg ikke kunne sy nogle til Almas fætre. De kunne ikke finde nogle i rette størrelse, så endte med alligevel at tilbyde det, og det gik også meget hurtigere med anden omgang, og jeg fandt faktisk ud af et par tricks undervejs.

Alma kopierede billederne i en af sine julesangbøger, og laver julehjerte-perleplader. Hun lavede både de klassiske i rød-hvid samt i neonpink/lyserød-hvid i forskellige "flet"variationer. Vi blev enige om at bruge dem som gavemærker med papir limet på den ene side trykt med søstrene Grene-stemplet, som Alma fik i julestrømpen. Undervejs syntes Alma dog det blev lidt kedeligt, så jeg lavede en stor del af dem, og de så fine ud på det røde gavepapir med hvide hjerter/prikker og rustikt hampegarn.

Alma blev sat igang med at lave 3-dimensionelle snekrystaller med inspiration bl.a. herfra. Jeg satte 5 perler på i bunden af indhakket, hvor de to plader mødes, og så lavede hun selv resten. En stor del af hendes tidligere perleplader er nemlig symmetriske med hulmønster, så det var lige noget for hende.

Desuden var hun ret vild med elgen som Jane viste frem, så der blev lavet et par elge til bedsteforældrene, og det var især oplagt til bedstemor efter vores fælles sommerferie til Sverige og Astrid Lindgrens verden, hvor vi også var i elgpark.

 

Lavede kun en hjemmelavet julegave: en mulepose i rød køkkentern med lomme i traktorprint. Den lignede lidt en Massey Ferguson, som mine forældre altid har kørt med - dog i grå uden hus og røde med hus. Havde dog på forhånd en idé om, at min mor allerede havde rigeligt med poser, så den endte med at blive givet videre til min søster, der tidligere har givet udtryk for at hun godt kunne tænke sig en. Posen er syet med franske sømme, og kan vendes ind i lommen ligesom de andre poser jeg har syet, så den ikke fylder særlig meget at have med som ekstra pose.

Ho, ho, ho... Julemandens hjælper

Vi har heldigvis den lille gavekasse, hvor alle små køb samles i løbet af årets løb, og derfra udvælges kalendergaver. Synes det er  meget nemmere og hyggeligere at købe lidt efterhånden som man finder et godt køb. Gaverne kommer "ham den fede med det hvide skæg" med hver nat til den strikkede julestrømpe, selvom Alma vist er begyndt at sætte spørgsmål ved ham...
Fordelen ved julestrømpen er at barnet ikke er ved at gå til i spænding over alle de pakker man ikke må åbne endnu, samt at man ikke behøver at have alt pakket ind og bestemt fra start. Muligvis bliver nogle af dem lagt tilbage i kassen og erstattet af andre, og så mangler der bl.a. noget kagepyntningshalløj.
Sidste år så kalendergaverne herhjemme sådan her ud.

Håndlavede gaver fra sommertiden

I løbet af sommeren har jeg til nogle af fødselsdagene selv lavet gaverne.

For flere år siden orkede jeg bogstaver til en uro til min niece Camilla. Jeg fandt bare selv på et mønsteret, og fik desværre ikke skrevet det op, inden jeg aflevede gaven. Har flere gange tænkt, at jeg ville lave en lignende uro til lillesøsteren, men er ved besøg hos dem blevet ved med at glemme at få tegnet mønsteret af. Nu besluttede jeg dog, at jeg bare måtte lave et nyt mønster, så Maria også kunne få en uro. Selve uroen er lavet af snoet ståltråd. Bogstaverne er orkeret af tyndt DMC-garn i en lysegrønt og en changerende farve. Ville gerne have lavet dem i stærkere farver, for min beholdning er lidt i bund, og de steder hvor jeg tidligere handlede findes ikke mere, så finder forhåbentlig nye forhandlere... Hun blev glad for gaven, og ifølge min søster udbrød hun begejstret, at det jo var en magen til Camillas!

Da jeg i vinters syede pudebetræk til fødselsdagsgave til svigerinden, meddelte svigermor samtidig at sådan nogle ville hun også gerne have til sin fødselsdag - bare i hendes stil... Øh, ja, endte med at insisterer på at Lasse skulle være med på at vælge, hvad der kunne være hendes/deres stil. Endte med det stribede stof i dussede farver uden at være for romantisk. Vi besluttede at lave dem, så striberne gik forskellig vej på de 2 puder, og så kunne hun selv bestemme om de skulle være sådan eller om den ene evt. skulle laves om så begge puder havde striberne den ene eller anden vej - puderne er 30x60, så betrækket kunne nemt pilles op og syes modsatte vej. Hun valgte at beholde dem som de var, og var vist glad for dem.

Travlhed = stilhed

Ikke sådan stressende travlhed - bare livet der leves, så der ikke har været så meget tid foran computeren.
-Og det er jo egentlig ok, når vejret er skønt og tiden går med dejligt samvær med familie og venner samt hyggelig cykelferie med barnedåb undervejs og desuden kreative gøremål.

Her allerførst de gaver vi havde med til det lille dåbsbarn.

Forældrene ønskede sig en sengelomme til tremmesengen. Jeg har prøvet at udforme den så fleksibel som muligt, så den også kan bruges til andet end tremmesengen. Selvom det var til en dreng, har jeg alligevel brugt hele regnbuens farver, så der er mulighed for at tale om alle farverne samt forskellige geometriske former. Den grønne og den orange lomme er syet i kasseform, så der er plads til bøger. Bagsiden har et tyndt lag pladevat, og der er quiltet på tværs rundt om lommerne. Den består at to lige store sider, som kan samles til en firkant, eller hænges i forlængelse af hinanden eller med bagsiden mod hinanden på tremmesengen. Foroven er der stropper af velcro med den bløde side på forsiden og den hårde side på bagsiden, så de kan rulles rundt om f.eks. tremmesengen. Forneden på bagsiden er der påsyet velcro - hver bane med 4 stykker skiftevis blød og hård side og modsat for hver bane, så de kan hænge sammen med bagsiden mod hinanden samt stropperne foroven kan sættes fast bagpå. 

Helt specifikt havde de ønsket sig en mulepose/rygsæk i stil med dem jeg lavede til hans storesøster og storebror for 1½ år siden til jul. Dem syede jeg i lysegrønt køkkentern med lomme i forskelligt mønsteret stof og navn broderet på indersiden foroven, og heldigvis havde jeg mere af den samme køkkentern, så han kunne få en pose magen til sine søskende med forskellige lommer, så det stadig er nemt at kende forskel.
Tror nok at gaverne faldt i god smag hos forældrene, og så kan man jo bare håbe at den lille fyr får glæde af dem.

form og figurer i sten

Min mor var sammen med en veninde for år tilbage på kursus i stenhugning. Det blev de meget begejstrede for, og investerede i en masse udstyr, så de kunne fortsætte derhjemme. I perioder har der været andre med, og i ferier har vi også hygget os med at hugge lidt i sten. 

Min mor og veninden hugger meget efter den overbevisning, at man gerne må kunne se noget af den oprindelige stens former, og at det ikke behøver at være alt for perfektioneret og uniformt. Den tanke kan jeg meget godt lide med et så vildt - og uregerligt - et materiale som sten.

Den allerførste ting vi lavede, var en lille sten som vi fandt der allerede havde lidt hjertefacon, og hvis ene side var lidt glat og den anden side lidt ruflet. Jeg fik idéen med at fremhæve hjertet og de rå/glat-blank sider. Ret hurtigt overtog Lasse dog projektet, og den blev rigtig fin. De meget blanke partier kan man fremhæve ekstra ved at give vaseline. Efterfølgende har vi lave flere sten, men mange er stadig undervejs...

Da vi skulle til bryllup hos Lasses bror lavede vi (nok mest jeg) stenen med flere forskellige hjerter. Den har ikke nogen egentlig top eller bund, og meningen er at man i princippet kan trille den rundt.

Da Lasses søster blev student lavede jeg uglen. Den blev ikke helt som jeg først havde tænkt mig, for da jeg med hjælp fra min mor skulle lave næbbet, viste det sig at stenen på netop dette sted var porøs, og store flager faldt af. Til sidst fik vi dog ordnet næbbet på kræet, og jeg blev rigtig godt tilfreds med resultatet.

Mulepose med vintagetræ og smykketræ

Da min niece havde fødselsdag og blev 13 år syede jeg en mulepose til hende, som hun altid kan have med som ekstrapose istedet for plastikposer. Den er syet på samme måde som de andre jeg har syet med franske sømme og lomme, hvori hele posen kan vendes ned i, som det ses på øverste billede til højre.

Jeg syntes at der skulle være lidt mere dekoration end bare lommen, så derfor tegnede jeg et træ af efter det lyseblå plastiktræ jeg har arvet fra min bedstemor - det tog pænt lang tid at klippe ud og efterfølgende applikere... Bagefter hyggede Alma og jeg med at finde forskellige farver og mønstre til bladene.

For nogle uger siden havde Rakel på bare Wunderbar en giveaway og et indlæg om butikken T.I.N.G. og da jeg kiggede lidt rundt faldt jeg bl.a. over et smykketræ i brunt acryl designet af Andrea Larsson. Synes det minder rigtig meget om mit lyseblå træ, som dog har organiske former, mens smykketræet i acryl ser ud til at være helt fladt -  og har en pænere fod. Sjovt som mange ideer og design vender tilbage. Har tilladt mig at låne et billede fra en annonce på Trendsales.



Doven...

Doven og doven... Det er jo ikke fordi jeg ikke har lavet noget, for har luftet støvsugeren og andre nødvendige gøremål. Men har lidt manglet idéer og lyst til at gå igang med noget kreativt, sætte mig ved symaskinen, skrive lidt, tage billeder og redigere. Har dog orkeret lidt snefnug, for når man ikke lige har ídéer til et nyt projekt, kan man jo altid lave nogle af klassikerne. De har det nemlig med at forsvinde fra lageret, så jeg sjældent har noget selv.

I dag skulle vi så til fødselsdag hos svigerinden, og gemalen havde sagt, at jeg skulle ikke tænke på gave, for det skulle han nok ordne. Men i forgårs havde han om aftenen selvfølgelig ikke nogen anelse om hvad han skulle finde på, og hvor var ønskesedlen egentlig henne... Fødselaren ønskede sig diverse køkkengrej m.m. på fællesønskeliste samt sko og forskelligt tøj og sofapuder. Puderne ønskede hun sig også sidste år, men efter en beskrivelse af hvordan hun forestillede sig de skulle se ud, opgav jeg at finde noget egnet stof.

Til vores julehygge med familien så hun de lækre grydelapper jeg fik i den kreative pakkekalender og udbrød straks at det lige var sådan noget stof, hun kunne tænke sig puder i. Lige præcis det stof kunne jeg selvfølgelig ikke skaffe, men gik lidt efter noget, der måske kunne minde bare lidt om det.

Så nødløsningen på gaveindkøbet blev altså to hjemmesyede aflange puder. De tog i sig selv ikke så lang tid at sy med en usynlig lynlås i den ende, som vil være mindst synlig i deres sofa. Da jeg syede den første sammen på den lange led, gik det dog op for mig, at mønsterrapporten lige passede med de 60 cm rundt om puden, og så gik der lidt sport i at få det til at passe perfekt i mønsteret, hvilket krævede et par omsyninger enkelte steder.

Jeg var temmelig spændt på at aflevere gaven, for det er jo altid sådan lidt et sats at give en gave uden mulighed for ombytning. Heldigvis faldt den rigtig godt i smag - også hos svogeren og de to nevøer, hvoraf den mindste af dem fluks snuppede en af puderne til sin seng.

Julegaver #2

Gaverne til niecerne på min side var jeg lidt i tvivl om, og jeg kunne bare ikke bestemme mig til nogen (bluse)model eller stof, for hvad falder i smag hos piger på 9 og næsten 13 år..? Grundet mit vægelsind kunne jeg først komme i gang de sidste dage inden jul - og dem endte jeg så med at tilbringe på hospitalet med blindtarmsbetændelse... Gaverne til dem skulle først udveksles nogle dage efter juleaften, så jeg havde nogle dage at løbe på, men jeg havde ikke energi til og for ondt til at stå op og lave mønster, klippe stof samt sidde og sy, så det blev til noget helt andet. 

De har begge to langt hår, og har nærmest altid pandebånd på. Derfor havde jeg også tidligere overvejet at lave pandebånd til dem og havde nogle på lager - hurra for kreativt lager, for det er guld værd i sådanne situationer! Stoffet er også fra lager: Den øverste er til den ældste, som tidligere har fået en taske i lilla fast velour med det blomstrede stof som foer og applikation (har også brugt det til bl.a. Almas kattekillingekjole) Den nederste er til den yngste niece, som tidligere har fået en nederdel i det blomstrede stof og senere en bluse i det ensfarvede med ærmer i det blomstrede. Har lovet dem, at nu får de ikke mere i det print, for har kun ganske små rester tilbage af det der er brugt til den nederste - det er ellers ret fint med brombærklaser.

Lavede en del rosetter for 7-8 år siden til bl.a pynt på bånd rundt om min stråhat, og så har jeg faktisk ikke lavet det siden, selvom det et blevet meget populært. Men til pandebåndene var det oplagt, og så lige med en lille perle midt i, og nu kunne jeg godt blive fristet til at bruge dem i andre sammenhænge...

Tror modtagerne blev glade for gaven, for der gik ikke længe før de sad i deres lange rødblonde hår.

Alma har også været igang med gaver til sine kusiner. Hun har rigtig hygget sig med at udvælge og beslutte om der skulle være mønster eller ikke, og jeg har hjulpet lidt til med især de små perler. Perlerne er sat på en særlig metalbøjle, som holder den samme facon. Den fåes både som halsbøjle og som armring, og her har vi delt armringen i to. Jeg tror dog den muligvis er blevet lidt større i omkreds end den oprindelig var, og det er måske fordi vi har brugt store og tunge perler..? Ihvertfald var de for store til pigernes tynde håndled, men min søster og jeg blev enige om, at det måtte kunne løses med enten en ring eller elastik gennem øjerne i de to ender.

Alma fik også fint perlearbejde i gave, for hendes ældste kusine har altid været meget glad for at lave ting i perler. Fik desværre ikke fotograferet det, og da det var en tredimensionel juleuro i hamaperler, lod vi den hænge hos mine forældre.

Julegaver #1

Gaverne til nevøerne på gemalens side på henholdsvis 2½ og 5½ år blev bukser efter ønske fra moderen, samt et par fine strømper med fartstriber op ad benet og bil på foden fra Ubang. Jeg var ellers lige ved at bakke ud af projektet og finde på noget andet, for ind tikkede der en sms fra svigerinden om, at den store går meget op i at det ikke må være pattet og piget. Puuh, fik jo præstationsangst, men tog chancen og lavede lidt om på min oprindelige ide, og istedet for at bruge det jacquard-vævede stof med hestemotiver til selve bukserne blev det til lommer på denim.

Der er snyde-gylp og knaphulselastik i taljen, så der er mulighed for at justere, samt deres navn på indersiden bagi. Desuden er der almindelige baglommer og indstikslommer foran samt "kasse"-syede side-lommer.

Modtagerne blev glade for bukserne. Desuden fik de og deres forældre billeder af Alma samt et familie-sorteper/vendespil, da de havde været meget begejstrede for det vi lavede i gave til  svigermors fødselsdag, og det faldt vist også meget godt i smag. 

Året før var gaven til de to drenge også bukser - i turkis fløjl med lommer og foer med opsmøg i stof med "monster"-tryk.

Næste julegave bliver vist noget andet end bukser..?

Den kreative pakkekalender

I dag blev det endelig min tur til at åbne den fine pakke fra den kreative pakkekalender, der har ligget og ventet. Gaven af fra Dorit med bloggen Doo it - just doo it. (linket skulle virke nu) -Og hvilken gaver - lige i mine favorit farver. Mine hurtigt taget billeder i halvdårligt morgenlys viser slet ikke hvor fint det virkelig er.

Fantastisk fint armbånd i sælskin (?) med detaljer i turkis og et snert af lime - Uuhm. Tror godt det kunne komme til at bo på min arm, og det luner faktisk rigtigt dejligt.

-Og flotte hjerter i pink og lilla. De små hjerter er så fint strikket. Lækkert, især i de farver. (EDIT:  havde set at de store hjerter var grydelapper, men det var først da jeg kom hjem med iskolde fingre, at jeg forstod at det lille rum var til tommelen og det store til de andre fingre. Virkelig smart, især til sådan en, der altid er bange for at brænde fingrene, hvis de skulle komme udenfor grydelappen.
Der er også en lille pige herhjemme, som synes det hele er meget fint :-)

Tusind tak for de meget fine gaver.

-Og et stort kram til Karina for at have fået hele dette puslespil til at gå op.

Højt oppe langt mod nord...

Der hvor Julemanden bor,

og kikker fra sit vinterskjul.
Der står hans kane klar,
til den tur han ta'r,
så det kan bli'e en dejlig jul.

Jeg har fået brev - ikke fra Julemanden - men fra min gaveven i den kreative pakkekalender. Og på brevet var den smukkeste afsendermærkat med isbjørnen og så fine frimærker deriblandt julefrimærker, hvor barnets forventningsfulde ansigt og julehjertet med indflettet Grønlandsflag spejles mod julekuglen. Behøver jeg at fortælle, at jeg er spændt... men jeg har først åbnedag d. 13. dec!

Der er også andre end mig, der er spændte, for Alma stod og trippede, men da jeg så fortalte at jeg først måtte åbne den om mange dage, trak hun bare på skulderen og sagde ok. Gemalen derimod har været henne ved det brev utallige gange, og spurgt om jeg ikke bare kunne åbne kuverten, og han endte med at lægge det helt væk...

Alma er åbenbart ikke så forhippet på det med gaver, for i dag sov hun længe, og var oppe i flere timer inden hun kom i tanke om, at hun da også lige skulle kigge i julestrømpen - eller også var hun nervøs for at julemanden måske havde gjort alvor af  ikke at komme med gaver til uartige børn, for hun var lidt fræk igår...

Dette fine brev fik mig til at tænke på, at min søster og jeg som børn faktisk fik kort fra Julemanden på Grønland, og det endda uden at vi skrev til ham. Vores "reserve"moster (mine bedsteforældres Københavnerdrengs kone) arbejdede i mange år på Grønlands Handel, og så sørgede hun for, at vi fik en hilsen, hvilket vi syntes var helt vildt hyggeligt.

Pakkekalender

I dag åbnede Marie-Louise med bloggen Deerhouse den gave jeg havde sendt afsted i den kreative pakkekalender. Jeg overvejede længe hvilken gave jeg skulle lave, men besluttede mig endeligt for orkis-snefnug i en stjerneuro. Jeg havde flere andre idéer, men afgjorde til sidst at det blev orkis, da jeg selv synes det er dejligt at modtage håndlavede ting man ikke selv kender håndværket bag.