Mmm... Margrethe

I et godt stykke tid har vi kigget lidt på nye røreskåle. Det var et krav, at der skulle være låg til, og chefkokken herhjemme - dvs. manden - ville egentlig helst have dem i glas eller stål. Det blev det dog ikke til, eftersom vi ikke rigtig kunne finde nogle vi var tilfredse med. Vi har allerede nogle glasskåle med låg fra Bodum som vi er glade for, men de findes kun i en ret lille udgave samt to temmelig store skåle, og vi ville rigtig gerne have nogle midt i mellem. Vi har heller ikke fundet nogle i stål, for det viste sig at Margrethe-skålene i stål ikke kan bruge lågene.

Derimod endte vi med en farvestrålende regnbuesymfoni af Margrethe-skålene. Jeg havde først kig på nogle tilbud om flere forskellige str. i samme farve, men fandt så ud af, at de desuden var på tilbud i Føtex, og så var det for fristende at få dem i regnbuefarver. Vi mangler dog lige en 2-liters i hindbærrød mellem den lilla og røde, men den var ikke på tilbud, så den står på ønskelisten... Tænk så mange skåle, men de bliver alle flittigt brugt.

Fandt også nogle fine urteknive i matchende farver hos Søstrene Grene, og tidligere på året købte jeg samme sted de lange plastskeer. Lækkert med lidt friske farver til madlavningen, og Alma har allerede erklæret at dem i pink og lilla er hendes.

Quuaaark...

I søndags var vi på en dejlig cykeltur i det skønne forårsvejr, hvor vi holdt små hyggelige pauser for at spise den medbragte frokost, lege tagfat og gemme samt fiske lidt med net og kigge på dyrelivet i vandet. 

Nogle større børn indfangede den her friske fyr, og da de satte den på græsset lige ned til vandet, sprang den hurtigt i vandet, men havde bestemt ikke travlt med at komme videre... Den svømmede og dykkede lidt, og adskillige gange lagde den sig rigtig til rette enten midt i vandet eller ved bredden. Jeg er normalt ikke vild med frøer, men den her lille fotogene fyr, kunne jeg simpelthen ikke stå for.  



På det øverste billede havde den sekundet før haft benene helt oppe ved vandspejlet ligesom resten af kroppen, men det fotoøjeblik blev desværre afbrudt, da jeg lige måtte undvige et lidt vildfaret fiskenet delvist fyldt af vand og diverse. Synes nu nærmest at den lille kække frø smiler til mig, og det var virkelig fascinerende at se den være fuldstændig uanfægtet af at blive overbegloet. -Og så sjovt at se den svømme brystsvømning og crawle, og senere lå den længere ude i vandet og kvækkede Uumbaa, uumbaa, uumbaa...

Da den lå ved bredden og kiggede op til mig, satte jeg mig på hug for bedre at kunne fotografere, og så sagde Lasse: "Pas på den ikke hopper op på dig. Det kan være det er en frøprins" Jeg er nu godt gift, og jeg skulle under alle omstændigheder ikke nyde noget af at få en frø til at hoppe på mig  - så sød var den dog ikke!

Men jeg kom til at tænke på den lille frøprins, jeg syede for snart 3 år siden som barselsgave til nevøen. Hans far har haft en dille med at kalde sig selv for "Kongen", og så lå det jo lige for med en lille frøprins. Stoffet er totalt genbrug, for kronen er syet af rester fra min Lancier-kjole i gymnasiet, og den kan tages af og på ved hjælp af velcro. Selve frøen er syet af et par meget elskede og virkelig bløde fløjlsbukser, der havde udtjent livet som bukser (farven er mere frisk grøn i virkeligheden) Har stadig godbidder fra de bukser, så får hel lyst til at sy et par frøer mere...

Bør dog også få syet nogle bukser til pigebarnet, som virkelig skyder i vejret, og er vokset ud af næsten alle bukser - hun har så heller ikke så mange, fordi hun helst ikke vil gå i bukser, men nogle gange er det bare det mest praktiske.



Altid parat til indkøb



Jeg er ikke særlig glad for plastikposer - mildt sagt! De har det med at hobe sig op, selvom vi aldrig køber ved dagligvareindkøb, men af og til køber man jo andre ting som måske fylder for meget til at kunne være i tasken. Til dagligvareindkøbene har vi nogle stor og solide poser, men selv når de er sammenfoldede fylder de for meget til at man gider have dem med som ekstrapose.

Derfor syede jeg for ret lang tid siden en stofpose i rødt køkkentern med franske sømme og med lomme i jordbærprint, som hele posen kan vendes ned i. Den er ca. 30x40 cm, og fylder ikke særlig meget som ekstrapose, så vi har brugt den rigtig meget, men nogle gange havde det været rart om den havde været større. Så jeg har været igang igen i en størrelse 40x50 - atter i den røde køkkentern, men denne gang med en lomme i tomatprint. Har planer om nogle flere, men nok i andre farver...

Den sidste tid har været præget af meget rejseri - og meget eftertanke... Der har ikke været meget tid, lyst og inspiration til andet end små projekter, men det begynder dog at ændre sig. Jeg har haft fingrene i det meste af "stof-lageret", mens jeg har arrangeret det på nyt. -Er i det hele taget i gang med at rykke rundt, rydde op og sortere ud...

Kreativitet for far og datter

Vi har haft en rigtig hyggelig weekend, og ved afslutningen af frokostbordet, gik gemalen igang med at klippe familiemedlemmer ud som små papirfigurer. Efterfølgende farvelagde han sammen med Alma dem i det tøj vi havde på - som det ses på papirfiguren havde Alma sin regnbuenederdel på. De måtte dog klippe en ny mor, for jeg var blevet meget mindre end de to - det kommer nok til at passe meget godt når Alma bliver teenager, hvis hun slægter sin næsten 2 meter høje far på, hvilket er meget sandsynligt, da hun er høj af sin alder. Huset de har klippet ligner så ikke noget bestemt... Senere spurgte den lille frøken så efter figurer efter alle vennerne fra børnehaven, så faren fik rigtig rørt den lille (børne)saks, og imens hyggede jeg mig med at fotografere. Katten sneg sig også op på bordet for at følge med, selvom vi godtnok har en regel om at der må den ikke være...

Familiens sorteper/vendespil

Idéen til dette kan jeg ikke tage æren for, da det var gemalen der fandt på det, og lavede det sammen med min søsters børn på vores efterårsferie hos mine forældre, mens Alma var lille baby. Spillet har fra starten været en succes, og bliver flittigt brugt på ferie hos bedsteforældrene. Derfor har vi længe talt om, at vi ville lave et lignende spil til det andet hold bedsteforældre, når Alma og hendes ældste fætter var gamle nok til at få fornøjelse af det. Vi lavede det til svigermors runde fødselsdag i sommers, og hun blev rigtig overrasket og viste det glad til alle gæsterne.

Det oprindelige spil blev til med inspiration fra sorteper-spil, men det kan også sagtens bruges som vendespil. Reglerne er jo bare de almindelige med den tilføjelse, at taberen bliver sorteper i det efterfølgende spil. Vi har lavet det med 2 forskellige billeder af hver person, og så suppleret op med billeder af familiens dyr, planter fra haven eller lignende, der kan matches som et par. -Og vi har udvalgt billeder af familiemedlemmer i sjove situationer som gemalen, der fjoller med hånddukker, farfar med fastelavnskrone på hovedet og farmor der rækker tunge - hvis man bliver træt af billedet, kan det jo altid skiftes ud. Kortene fra et almindeligt sæt spillekort blev målt op, og de udvalgte billeder blev beskåret i rette størrelse, printet, klippet ud og klistret på kortene. Disse er fra Rice, og de passede helt perfekt til billederne af svigermor og Alma i rødt tøj med hvide prikker. 

Perler på snor

Herhjemme er en lille pige, som er meget glad for at lave perleplader. Hun er desuden også meget gavmild, og giver dem gladeligt væk, så vi har faktisk ikke så mange endda. Vi har også brugt dem som pynt ovenpå gaver. Sidder faktisk i skrivende stund og overvejer, at man jo kunne lave til-fra-kort i perleplade.

I foråret lavede hun perleplader, som var fuldstændig sammenblandede i farver. Pludselig - et par uger senere - lavede hun de sirligste mønstre... Nogle få gange er farverne mikset uden system, men oftest gør hun sig meget umage. Jeg foreslog hende at lave hulmønster / krystaller, og det er hun blevet meget glad for - måske fordi det gør dem endnu finere, eller fordi det bare går hurtigere..?

Syntes det var synd at perlepladerne bare lå i en stak, så jeg har trukket nogle af dem på et tyndt satinbånd. Det var godtnok temmelig besværligt, for så store er hullerne heller ikke, når de er strøget. Jeg er godt tilfreds med resultatet, og det samme er den lille kunstner. Sådan et farvespil lyser op mod en oftest grå og kedelig novemberhimmel.