Pinsehvid kjole

Fredag før pinse var vi på tur, hvor vi så en flok børn klædt i hvidt/lyst tøj i anledning af pinsen for at symbolisere duen/helligåndens komme. Alma var lidt betaget af de hvide kjoler, så jeg spurgte om hun også gerne ville have en. Som 1-årig havde hun en fin hvid kjole, vi havde fået i barselsgave, men siden da har hun ikke haft noget helt hvidt tøj, for jeg synes det er alt for sart. Tænkte dog, at en enkel hvid kjole til specielle anledninger ville være fint. Har derfor heller ikke så meget hvidt stof på lager, og kunne ikke nå at få købt noget, men fandt dette mellemkraftige hvide bomuld med indvævede striber og tern.

Jeg tegnede en model med lige bærestykke, firkantet udskæring og læg, som understegede det lige linier i stoffet, og på bærestykket er stoffet vendt så linierne går vandret modsat underdelens lodrette linier. Jeg syer oftest bærestykket dobbelt, da det synes det giver finene afslutninger end skråbånd eller belægning og samtidig stiver lidt af. Desuden giver det mulighed for at vendesy skørtet fast inde mellem de to lag stof i bærestykket, så der ingen synlige sømme er. Det er naturligvis lidt besværligt at sy det på den måde, men jeg er altså temmelig perfektionitisk og elsker den slags lækre detaljer. 

Der var også klippet til et par korte ærmer, som skulle have haft et læg foroven og forneden, men da Alma prøvede den delvist færdige kjole med rå kanter i ærmegabet, mente hun at kjolen var fin netop sådan, og det måtte jeg give hende ret i! Så den fik blot vendesyet ærmegabene og det sidste stykke blev syet sammen i hånden. Så var hun klar til at drage til fødselsdag hos sin fætter i pinsehvid kjole med en enkel smalstribet hvid/gul t-shirt under. -Og hvid kjole får pletter, og der var en enkelt græsplet, som ikke gik af i vask, så den må lige få en dosis tandpasta. Hvis det ikke hjælper, kan de ubrugte ærmer blive til lommer, for det har kjolen ikke - endnu, men jeg kan nu også meget godt lide kjolens helt enkle udtryk, selvom jeg normalt foretrækker tøj med lommer.

En lilla blomst til fastelavn - og en lille kanin

I dag gik der en glad lilla blomst afsted til børnehave. Dragten blev endelig færdig i aftes - pyyh... Undervejs har blomsterne drillet, så det har taget sin tid. Jeg fik først lavet blomsterbladene alt for store på både den store halskrave-blomst og på blomsterknopperne på underarmen, så jeg måtte have dem alle pillet af og vendt om igen og derefter syet mindre og atter sat sammen - det tog lang tid!

Alle blomsterblade er syet dobbelt i bomuldslærred og med to lag stiv vliesline i bladene i halskraven, hvor de øverste lyslilla desuden er let faconsyet midtpå. Bladene i halskraven er samlet med en løbegang med elastik i, og bladene på underarmen er syet fast på et lyslilla ballonærme og samlet er hele blomsterknoppen syet fast i selve ærmet. 

Oprindelig var det egentlig kun planen, at der skulle være en blomst rundt om halsen. Selve blomsterstilken blev syet af noget lysegrønt jersey, jeg har haft liggende længe til et par gamacher til Alma, og med lidt snilde kunne der lige præcis også blive til en bluse, men dog kun med 3/4-ærmer. Det ville være for koldt, så derfor kom jeg på at lave blomsterknopper på det sidste stykke arm.

Tylbladene er 5 baner tyl foldet dobbelt og tilklippet som blade for at tilfredsstille det største behov for (tyl)skørt. Det blev faktisk improviseret i aftes, så det er jo godt at have lidt forskellligt på lager, og dette købte jeg for mange år siden da jeg studerede i Paris med en plan om at bruge det under en kjole, hvilket dog blev droppet. Hårbåndet fandt vi i Søstrene Grene og er præcis samme lysegrønne farve som tøjet med ustansede blomster og elastik rundt om nakken, og så har det fået en lille ekstra blomst med perle i midten.

Sidste år var det en lille kæk kanin, der drog afsted til fastelavn - og slog tønden ned, og efterfølgende blev så betuttet at hun vendte halen til ved krone-overrækkelsen. Det er ganske enkel almindelige bukser og bluse med hætte syet i to farver velour. På hætten er der syet ører, og for at få den rette effekt som kaninører, er det yderste lag lidt større end det inderste, og syet lidt ind ved spidsen, så de to dele passer sammen. På den store hvide plet på maven fik et lille stykke i begge sider en stikning inden den blev syet fast på selve dragten, så der er lommeåbning i begge sider. Haleklumpen er et stykke velour som er syet sammen som en lille minibold med ganske lidt fyld og placeret så højt at man ikke sidder på den og så den kan ses. Skoene er faconsyede med ribkant øverst til at passe på et par hjemmesko hvorpå de er syet løst fast  nede ved bunden - det havde nok været ligeså nemt at sy dem fast på en ny sål. Forinden fik de nogle sammensyninger foran for at illustrere tæerne (?) på kaninens fødder.

Da hun var en lille 8 måneders baby var hun til fastelavn som havfrue. En nem udklædning med en almindelig basisbluse og et par bukser med forlængede ben som fortsætter ud i en halefine ved fødder, og hele sættet har fået påsat fiskeskæl i forskellige sølv og grønne nuancer. -Og så var havfruen ellers klar til at "svømme" hen over gulvet - hun gad nemlig aldrig rigtig kravle, så hun fik slidt sine bukser totalt op! Lignende udklædning til den krybende alder er bl.a. sæl og orm.

Julegaver #1

Gaverne til nevøerne på gemalens side på henholdsvis 2½ og 5½ år blev bukser efter ønske fra moderen, samt et par fine strømper med fartstriber op ad benet og bil på foden fra Ubang. Jeg var ellers lige ved at bakke ud af projektet og finde på noget andet, for ind tikkede der en sms fra svigerinden om, at den store går meget op i at det ikke må være pattet og piget. Puuh, fik jo præstationsangst, men tog chancen og lavede lidt om på min oprindelige ide, og istedet for at bruge det jacquard-vævede stof med hestemotiver til selve bukserne blev det til lommer på denim.

Der er snyde-gylp og knaphulselastik i taljen, så der er mulighed for at justere, samt deres navn på indersiden bagi. Desuden er der almindelige baglommer og indstikslommer foran samt "kasse"-syede side-lommer.

Modtagerne blev glade for bukserne. Desuden fik de og deres forældre billeder af Alma samt et familie-sorteper/vendespil, da de havde været meget begejstrede for det vi lavede i gave til  svigermors fødselsdag, og det faldt vist også meget godt i smag. 

Året før var gaven til de to drenge også bukser - i turkis fløjl med lommer og foer med opsmøg i stof med "monster"-tryk.

Næste julegave bliver vist noget andet end bukser..?

Fire strømper uden fod...

en tomat så rød som blod

og en gammel gulerod

kan du få for en krone

Er vist gået helt i selvsving med de gamle sange fra julekalenderne... -Og det passer næsten her, for Alma fik i julestrømpen to par leggings, og det er da så godt som 4 strømper uden fod! Ret smart også om vinteren, når man gerne vil have sine balletstrømper på med blondekant, eller når man kommer til at træde i smeltet sne fra en støvle, for så er udskiftningen knap så stor.

Tomaten så rød som blod og en gammel gulerod passer jo også næsten på den julenederdel, jeg har syet til hende - bortset fra at det er mere pink... Den er i hørstof med påtrykte guldengle sammen med pink lomme i hør, pink-rød stribet rib og orange stråbånd. Var lidt i tvivl om jeg istedet skulle bruge mørklilla bånd, men det virkede bare ikke helt rigtigt, selvom jeg elsker lilla. Og den passer da også perfekt i farverne til hendes ugle-bluse fra Ej-sikke-lej.

Hun var vældig kæk, da hun fjollede rundt med solbriller, inden hun skulle i børnehave - dog uden solbriller. Efter en ikke særlig lang dag i børnehaven, der sluttede med julehygge for forældrene, var hun åbenbart helt udmattet. Det tager på kræfterne med al den spænding i december. 

-Og så en lille kommentar fra hende (nok fordi hun har leget med sin venindes fevinger). Hun står med den Peddersen og Findus julebog, der har været i julestrømpen og siger så pludselig: "Julemanden har lavet en fejl." Jeg bliver lidt forvirret, mens gemalen spørger hende om hun ikke kan lide bøger, for det plejer hun da. "Jo, jo" siger hun "men jeg skulle jo have haft vinger" Øøh, nå... vi måtte jo så forklare, at man ikke helt kan bestemme hvad julemanden kommer med.

Dukken er nu også vinterklar.

Før jeg gik igang med at sy sommeranorak til Alma og dukken samtidig lovede jeg hende vistnok, at jeg også ville sy en anorak til dukken magen til hendes vinteranorak. Det var godt nok lidt besværligt at sy anorakken i dukkestørrelse med foer og det hele, men man skal jo holde hvad man lover...

Så det løfte fik jeg indfriet for nogle dage siden. Jeg har i udgangpunktet brugt det mønster, jeg lavede til dukkens sommer-anorak, men lavede dog nogle ændringer, da jeg tegnede et rundt bærestykke som på Almas vinter-anorak, og fik derved endnu en lillebitte mønsterdel at holde styr på - dukken er ca. 35 cm lang!

Dukkens anorak er syet i det samme lækre, gyldne bævernylon med bordeaux foer med påtrykte dansende damer som børneanorakken. De fleste detaljer er ens, bortset fra at lynlåsen foroven er velcro, og lynlåsen i siden på børneanorakken er udeladt på dukkeanorakken. Desuden er kraven med den aftagelig hætte blevet reduceret til en påsyet hætte.

Vinterudstyret er blevet fuldendt med en hue og halsedisse syet i det samme stribede stof som Almas. Bukserne samt sko og strømper har Alma derimod ikke magen til, men der var bare lige en rest der passede til er par dukkebukser.

Jeg er blevet helt grebet af at sy små mini-modeller, selvom det tit tager næsten ligeså lang tid som at sy i børnestørrelse - ihvertfald hvis jeg skal udtænke nye mønstre, for har endnu ikke fundet nogen der passer helt, men kan efterhånden hurtigt lave noget udfra grundmodellerne.  Dukken har med tiden fået en pæn garderobe i betragning af den kom kun iført ble, bluse og kyse.

Babuskaer og masser af prikker...

Jeg er ret så glad for modeller med raglan-ærmer, og især dem med en elastik i halsen til børn, fordi de er så nemme at tage af og på selv. Jeg er særlig vild med at lave etagekjoler med mønster-miks, fordi det er så sjovt at matche mønstrene, og her har jeg kombineret stoffet med babuska/dyr/svampe-print med prikket stof der matcher de prikkede svampe. Men jeg bør måske snart til at finde nye modeller...

Jeg lavede den i foråret, så det er først nu hun rigtig bruger den. Der er en lille lomme i hver side og kjolen er blød og rummelig, så den svinger fint når man danser rundt, hvilket er et krav fra Alma.

Inden jeg syede kjolen, havde jeg allerede brugt noget af det limegrønne stof med hvide prikker til at forny en gammel dukke-klapvogn, som står hos mine forældre. Tror faktisk de fandt den på en losseplads i min barndom, og nu nyder Alma at bruge den til en tur med dukker eller bamser.

regnbue / farvecirkel-nederdel

Ideen om denne nederdel har jeg haft længe, men det har ikke været så ligetil at finde fløjl i de helt rigtige farver, og især den gule fik jeg kun lige nok af i et assorteret stykke jeg var heldig at få fingrene i.

Farverne er aldeles skønne; frisk æblegrøn, stærk citrongul, gylden appelsin-orange, sødmefyldt hindbærrød, lys lavendel-lilla og fræk turkis tilsat lidt sort/hvid stribet rib - og en hulens masse trådskift, for efter sammensyning er alle sømme presset og fået en stikning og oplægning i rigtig farve. 

Der er en lille poselomme i den turkise bane, så der er plads til små tingfinder-skatte, og nederdelen kan i princippet vendes lige som man har lyst, da den er syet som en halv sol. Kunne ikke stå for at sy en til dukken også.



Efterårsferie

Efterårs/vinter-anokken, jeg syede til Alma sidste år er fundet frem igen. Den har rundt bærestykke med lynlås, lynlås i siden, spidshætte og er syet i en lækker bævernylon i en gylden farve med dansende damer påtrykt på det bordeaux foer. Det var et stort arbejde at sy den, men det var hver en time værd, for Alma  elsker at bruge den, og den er supernem at tage af og på. Jeg syede desuden en elefanthue til hende i brun kogt uld med pink velour som foer og som hjerte applikation med afrunding af pink/rød-stribet rib. Fandt jo hurtig ud af at elefanthuen med spids ikke duede under cykelhjelmen, så fik syet en lille stribet hue og halsedisse. 

En del af efterårsferien tilbragte Alma og jeg hos bedsteforældrene sammen med hendes 2 kusiner, så der blev rigtig hygget. Alma fik plukket de sidste æbler, fandt en vindrueklase mellem bladene som bedstemor havde overset og kørt lidt med grøntsager i sin lille trillebør. Hun kørte også cykel, mens den yngste kusine øvede på stylter og den ældste kusine øvede på ethjulet cykel.

Det var typisk efterårsvejr, og vi havde heldigvis masser af sol, så vi kunne være ude og nyde de smukke efterårsfarver samt fårene på de omkringliggende marker, de to drægtige køer som var gæster i mine forældres indhegning og naboernes høns og kaniner. Under lejlighedsvise byger trak vi ind i laden og staldene, hvor der er masser af plads og rigtigt hyggeligt. Indenfor blev der spillet spil, danset og bare hygget.



Tivolitur på sommerens sidste åbningsdag

Vi måtte lige have en sidste rundtur i Tivoli på den sidste dag i sommersæsonen med Rasmus Klump, Rasmus Klump-legeland, Tivoligarden og Svinedrengen på Pantomine teatret. Alma havde ganske frivilligt taget sin nederdel fra foråret på (kjoler og nederdele er fint, men i bukser er piger åbenbart grimme)

Anorakken syede jeg også til hende i foråret, men det kan nok tælles på to hænder de gange hun har brugt den... Øv, for hun var super glad for den vinteranorak jeg syede, men hun har ment at det var en forårs/efterårsanorak, og jeg må da også medgive at der har været flest dage, hvor en jakke enten var alt for varm, eller det var nødvendigt med regnjakke. Så dette er faktisk de første billeder med hende i anorakken, og de er ikke engang særligt gode, for trods slikkepind er hun som en sæk lopper, der ikke kan stå stille. Heldigvis kan man også fotografere tøjet uden barn i en mere rolig udgave.

Dukken er derimod meget medgørelig til at fremvise dens matchende sæt. Anorakken var dog lidt besværlig at sy i den størrelse, men jeg er vistnok kommet til at love at sy en magen til hendes vinter-anorak...

Katte, blomster og prikker i efterårsfarver på etagekjole

Engang for længe, længe siden - ok, måske ikke så længe siden, men da Alma var ret lille - kunne jeg ikke stå for fristelsen til at købe noget utrolig fint stof med katteprint i gyldne, brune og grå nuancer, da jeg altid har været vild med katte. Efterfølgende lå det længe i stakken af stoffer, da jeg ikke helt kunne finde noget, jeg syntes det passede til, og som jeg kunne nænne at bruge det til.

Siden hamstrede jeg en del stof med blomster-print i brændt okker, brun og lilla, og det fik også lov til at ligge rimelig længe. Lige indtil jeg heller ikke kunne stå for noget støvet lilla med små råhvide prikker...

Det blev til denne kjole, som jeg syede til Alma sidste efterår, og som hun heldigvis stadig kan passe. Har stadig en del stof tilbage af det hele, så måske jeg bliver nødt til at sy en større, når hun er vokset ud af denne. Almas dukke blev også ekviperet, og dens kjole har også små sidelommer ligesom den i børnestørrelse.