torsdag den 14. oktober 2010

farveblyanter i regnbuens farver

Alma har efterhånden flere sæt farveblyanter, og da jeg var ved at være træt af at de faldt ud af æskerne, og lå og rodede sammen, syede jeg for noget tid siden et penal-hus til det ene sæt, hvor hver farve har sin faste plads. Nu er der ihvertfald styr på dem, og Alma synes det er sjovt at sætte farveblyanterne ned i rette farve - eller en absolut helt forkert...


Lukningen er jeg ikke helt tilfreds med, for jeg ville i udgangspunktet ikke lave det sådan at det skulle rulles sammen, som jeg har set andre steder. Jeg lavede det derfor sådan at hver side lægges ind md midten og klappen slås ned over, men siderne har det med at flagrer ud under klappen.
Jeg er desuden heller ikke helt tilfreds med motivet, for øjnene sidder for højt oppe, og der kunne godt have været bedre og måske flere detaljer. Det blev lavet sidst på aftenen, hvor jeg bare ville have den færdig, selvom det ikke ligner mig at lave noget halvhjertet. Tror bare jeg skal pakke perfektionismen lidt væk, selvom jeg har overvejet at sy den om, men er ikke sikker på at Alma vil være tilfreds med at jeg "slagter" dyret.
Der er klippet stof til en mere, så der kan jeg jo prøve noget andet...

2 kommentarer:

  1. Er det dit eget design? Jeg synes det er en super fin ugle og hvis du selv har lavet mønsteret synes jeg du har alt mulig grund til at være stolt.

    SvarSlet
  2. Tak :-) Altså det med at lave en regnbue af forskellige stoffer til farveblyanter og lignende er jeg blevet inspireret til på Flickr. Men jeg har lavet modellen med to sider der slås sammen foran og en klap nedover samt tegnet uglen. Jeg er nok bare alt for perfektionistisk, og blev efterfølgende lidt træt af at have hastet den igennem sidst på aftenen, hvor jeg var træt og ukoncentreret. Den anden jeg har klippet op til ligger derfor stadig i kassen med igangværende projekter...

    SvarSlet