fredag den 15. oktober 2010

Mis-fornøjelse


Denne lille fyr er flyttet ind hos os. Vi måtte desværre sige farvel til vores kat i foråret, og jeg havde egentlig ikke lyst til at få en ny lige med det samme, men det var der andre der havde...
Ham her var jo også svær ikke at falde for. Han må dog være glad for sit meget kønne udseende og sin lejlighedsvise charme, for han laver godtnok mange ulykker og meget ballade, så vi er i fuld sving med opdragelse - og oprydning...
De fleste katte og andre dyr er, om ikke bange for støvsugeren, så ihvertfald ikke henrykt for den, men det er han. Han hopper gladeligt hen mod mundstykket, så hvis man ikke passer på, er der hurtigt suget en pote eller hale ind i røret. En noget stor mus han jager der - og ellers er ens egen hale jo altid et godt jagtbytte.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar