Viser opslag med etiketten tøjdyr. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tøjdyr. Vis alle opslag

torsdag den 14. april 2011

Quuaaark...



I søndags var vi på en dejlig cykeltur i det skønne forårsvejr, hvor vi holdt små hyggelige pauser for at spise den medbragte frokost, lege tagfat og gemme samt fiske lidt med net og kigge på dyrelivet i vandet. 
Nogle større børn indfangede den her friske fyr, og da de satte den på græsset lige ned til vandet, sprang den hurtigt i vandet, men havde bestemt ikke travlt med at komme videre... Den svømmede og dykkede lidt, og adskillige gange lagde den sig rigtig til rette enten midt i vandet eller ved bredden. Jeg er normalt ikke vild med frøer, men den her lille fotogene fyr, kunne jeg simpelthen ikke stå for.  


På det øverste billede havde den sekundet før haft benene helt oppe ved vandspejlet ligesom resten af kroppen, men det fotoøjeblik blev desværre afbrudt, da jeg lige måtte undvige et lidt vildfaret fiskenet delvist fyldt af vand og diverse. Synes nu nærmest at den lille kække frø smiler til mig, og det var virkelig fascinerende at se den være fuldstændig uanfægtet af at blive overbegloet. -Og så sjovt at se den svømme brystsvømning og crawle, og senere lå den længere ude i vandet og kvækkede Uumbaa, uumbaa, uumbaa...


Da den lå ved bredden og kiggede op til mig, satte jeg mig på hug for bedre at kunne fotografere, og så sagde Lasse: "Pas på den ikke hopper op på dig. Det kan være det er en frøprins" Jeg er nu godt gift, og jeg skulle under alle omstændigheder ikke nyde noget af at få en frø til at hoppe på mig  - så sød var den dog ikke!
Men jeg kom til at tænke på den lille frøprins, jeg syede for snart 3 år siden som barselsgave til nevøen. Hans far har haft en dille med at kalde sig selv for "Kongen", og så lå det jo lige for med en lille frøprins. Stoffet er totalt genbrug, for kronen er syet af rester fra min Lancier-kjole i gymnasiet, og den kan tages af og på ved hjælp af velcro. Selve frøen er syet af et par meget elskede og virkelig bløde fløjlsbukser, der havde udtjent livet som bukser (farven er mere frisk grøn i virkeligheden) Har stadig godbidder fra de bukser, så får hel lyst til at sy et par frøer mere...
Bør dog også få syet nogle bukser til pigebarnet, som virkelig skyder i vejret, og er vokset ud af næsten alle bukser - hun har så heller ikke så mange, fordi hun helst ikke vil gå i bukser, men nogle gange er det bare det mest praktiske.


lørdag den 19. marts 2011

En elefant kom marcherende...


Denne elefant stammer også fra min barndom i 70'erne. Jeg erindrer kun at den stod til pynt - måske fordi der på et tidspunkt var blevet leget for voldsomt med den? Ihvertfald kan jeg kun huske den med en snabel, der havde været knækket af og var blevet syet sammen igen.
For nogle år siden tog jeg den ned fra dens hi på loftet, og fik syet snablen lidt pænere sammen. Jeg har overvejet at ændre på øjnene, for de er lidt mærkelige. Den står stadig mest og pynter med alle sine farver og mønstre samt sin neon-grønne halespids (farven kommer ikke rigtigt frem på billeder)
Elefanten har farverigt selskab af et kakkelmaleri med fint metaliske farver, som vi fik i julegave af Alma forrige jul. Skønt med sådan en overraskelse fra børnehaven.