Blå som havet

Blå foretrækker jeg mest når det toner over mod turkist eller lilla eller evt en mere støvet blå - bryder mig slet ikke om klar koboltblå

 maleri arvet fra min bedstemor som afbilleder tangen Langøre over mod hendes barndomsø Helnæs hvor vi også har holdt mange skønne ferier med den store skønne familie.

Potteskjuler med noder til musikeren fået i gave fra min søster, lampe og skærm fra Rie Elise Larsen, udvalg af de mange blå bøger fra reolen

 glaskande fra IKEA, Bobles-elefant, tallerkner fra mine bedsteforældre, skønne små glas fået i bryllupsgave af Lasses forældre.

Blå stoffer i samlingen, blåt papir, blå stjerne blandt Almas perleplader, bokse fra Rie Elise Larsen

Julegaver #1

Gaverne til nevøerne på gemalens side på henholdsvis 2½ og 5½ år blev bukser efter ønske fra moderen, samt et par fine strømper med fartstriber op ad benet og bil på foden fra Ubang. Jeg var ellers lige ved at bakke ud af projektet og finde på noget andet, for ind tikkede der en sms fra svigerinden om, at den store går meget op i at det ikke må være pattet og piget. Puuh, fik jo præstationsangst, men tog chancen og lavede lidt om på min oprindelige ide, og istedet for at bruge det jacquard-vævede stof med hestemotiver til selve bukserne blev det til lommer på denim.

Der er snyde-gylp og knaphulselastik i taljen, så der er mulighed for at justere, samt deres navn på indersiden bagi. Desuden er der almindelige baglommer og indstikslommer foran samt "kasse"-syede side-lommer.

Modtagerne blev glade for bukserne. Desuden fik de og deres forældre billeder af Alma samt et familie-sorteper/vendespil, da de havde været meget begejstrede for det vi lavede i gave til  svigermors fødselsdag, og det faldt vist også meget godt i smag. 

Året før var gaven til de to drenge også bukser - i turkis fløjl med lommer og foer med opsmøg i stof med "monster"-tryk.

Næste julegave bliver vist noget andet end bukser..?

Der er ingenting i verden så stille som sne

Mirjam med Æbleblomst-bloggen viste for noget tid siden sin fine samling af gammel julepynt, og opfordrede til at andre skulle vise deres. Jeg har ikke ligefrem nogen samling, men jeg har arvet lidt forskelligt.
Fra min bedstemor har jeg bl.a dette træ i gennemsigtig lyseblåt plastik som er næsten 30 cm højt. Min mor mener det er købt engang i 50'erne, og hver jul havde mine bedsteforældre det fremme, men hos dem var det overlæsset med meget mere og større pynt. Derfor har min mor altid grinet lidt af det træ, og det gjorde min søster og jeg også som børn. På et tidspunkt begyndte jeg dog at se noget fint og sart i dette træ - især hvis det blev pyntet med få og enkle ting - og det minder mig om nøgne træer med rimfrost på en klar frostdag, hvilket for mig er noget af det smukkeste. Da min bedstemor døde, ville jeg derfor gerne have det, og da min mor og søster stadig syntes, det var noget af det grimmeste, er det nu blandt mit julepynt. -Og så må det være op til den enkelte, om man synes det er kitsch eller hit..?

Der er ingenting i verden så stille som sne,

når den sagte gennem luften daler,

dæmper dine skridt,

tysser, tysser blidt på de stemmer,

som for højlydt taler.

Der er ingenting i verden af en renhed som sne,

svanedun fra himlens hvide vinger.

På din hånd et fnug

er som tåredug.

Hvide tanker tyst i dans sig svinger.

Der er ingenting i verden, der kan mildne som sne.

Tys, du lytter, til det tavse klinger.

O, så fin en klang,

sølverklokkesang

inderst inde i dit hjerte ringer.

Kuglerne og koglerne i glas er ganske små og måler ca. 2 cm. En del af dem hang også på træet hos min bedstemor. Jeg er lidt i tvivl, om de mon ikke er helt tilbage fra mine oldeforældre. Sølvklokken ved jeg ikke hvornår er fra, men den er ihvertfald fra min oldemor, som jeg er opkaldt efter, og som jeg derfor har fået flere ting fra.
Måtte bare tilsætte den fine tekst af Helge Rode, som har den mest sarte melodi af Poul Hamburger. For tiden bliver den ofte sunget som en af godnat-sangene herhjemme. Den passer nærmest perfekt til disse frostklare dage, som det lille træ minder mig om og til sølvklokken.
Indtil videre har kattekillingen kun pillet en enkelt gang ved det gamle julepynt, og da fik den så meget skældud, at den åbenbart ikke har turdet nærme sig siden. Efterfølgende er der også kommet et meget større træ op, som man endda i skjulte øjeblikke kan klatre i...

Tivolitur på sommerens sidste åbningsdag

Vi måtte lige have en sidste rundtur i Tivoli på den sidste dag i sommersæsonen med Rasmus Klump, Rasmus Klump-legeland, Tivoligarden og Svinedrengen på Pantomine teatret. Alma havde ganske frivilligt taget sin nederdel fra foråret på (kjoler og nederdele er fint, men i bukser er piger åbenbart grimme)

Anorakken syede jeg også til hende i foråret, men det kan nok tælles på to hænder de gange hun har brugt den... Øv, for hun var super glad for den vinteranorak jeg syede, men hun har ment at det var en forårs/efterårsanorak, og jeg må da også medgive at der har været flest dage, hvor en jakke enten var alt for varm, eller det var nødvendigt med regnjakke. Så dette er faktisk de første billeder med hende i anorakken, og de er ikke engang særligt gode, for trods slikkepind er hun som en sæk lopper, der ikke kan stå stille. Heldigvis kan man også fotografere tøjet uden barn i en mere rolig udgave.

Dukken er derimod meget medgørelig til at fremvise dens matchende sæt. Anorakken var dog lidt besværlig at sy i den størrelse, men jeg er vistnok kommet til at love at sy en magen til hendes vinter-anorak...

Blå sommerfugle

Jeg har et eller andet med sommerfugle...

Elsker at fotografere dem - dels for deres skønhed og måske også fordi de hurtigt flyver væk, og så er øjeblikket passeret.

Nyder også at bruge den smukke figur til kreative projekter, og har syet tøj med sommerfugleprint og applikerede sommerfugle. Men mest af alt har jeg lavet rigtig mange sommerfugle i orkis. Jeg har lavet dem i flere forskellige farver og brugt dem sammen i en uro til barselsgave eller alene om halsen på en flaske vin som gave, man senere kan hænge på en plante eller troldegren. Af alle farver synes jeg bedst om de blå - nok fordi de minder mest om de fineste fine man kan se i naturen.