Ikke sådan stressende travlhed - bare livet der leves, så der ikke har været så meget tid foran computeren.
-Og det er jo egentlig ok, når vejret er skønt og tiden går med dejligt samvær med familie og venner samt hyggelig cykelferie med barnedåb undervejs og desuden kreative gøremål.
-Og det er jo egentlig ok, når vejret er skønt og tiden går med dejligt samvær med familie og venner samt hyggelig cykelferie med barnedåb undervejs og desuden kreative gøremål.
Her allerførst de gaver vi havde med til det lille dåbsbarn.
Forældrene ønskede sig en sengelomme til tremmesengen. Jeg har prøvet at udforme den så fleksibel som muligt, så den også kan bruges til andet end tremmesengen. Selvom det var til en dreng, har jeg alligevel brugt hele regnbuens farver, så der er mulighed for at tale om alle farverne samt forskellige geometriske former. Den grønne og den orange lomme er syet i kasseform, så der er plads til bøger. Bagsiden har et tyndt lag pladevat, og der er quiltet på tværs rundt om lommerne. Den består at to lige store sider, som kan samles til en firkant, eller hænges i forlængelse af hinanden eller med bagsiden mod hinanden på tremmesengen. Foroven er der stropper af velcro med den bløde side på forsiden og den hårde side på bagsiden, så de kan rulles rundt om f.eks. tremmesengen. Forneden på bagsiden er der påsyet velcro - hver bane med 4 stykker skiftevis blød og hård side og modsat for hver bane, så de kan hænge sammen med bagsiden mod hinanden samt stropperne foroven kan sættes fast bagpå.
Helt specifikt havde de ønsket sig en mulepose/rygsæk i stil med dem jeg lavede til hans storesøster og storebror for 1½ år siden til jul. Dem syede jeg i lysegrønt køkkentern med lomme i forskelligt mønsteret stof og navn broderet på indersiden foroven, og heldigvis havde jeg mere af den samme køkkentern, så han kunne få en pose magen til sine søskende med forskellige lommer, så det stadig er nemt at kende forskel.
Tror nok at gaverne faldt i god smag hos forældrene, og så kan man jo bare håbe at den lille fyr får glæde af dem.
Tror nok at gaverne faldt i god smag hos forældrene, og så kan man jo bare håbe at den lille fyr får glæde af dem.
Sikke en god gave.. praktisk og super flot!
SvarSletTak for de pæne ord.
SvarSletEndte med selv at blive rimelig godt tilfreds, selvom jeg var lidt frustreret undervejs. Nok mest fordi jeg er enormt perfektionistisk, og alt helst skal være helt præcist og snorlige - og fordi det var så besværligt da jeg skulle vende retsiden ud til sidst, fordi velcroen bare hænger fast i alt...
-Og så tager sådan noget bare altid meget længere tid end jeg først lige tror, for der skal jo lige udvælges stof, klippes, sys... og ryddes op. Undervejs havde jeg heldigvis hyggeligt selskab af bla. katten, som skynder at slænge sig, hvis der er lagt stof frem.