Min mor var sammen med en veninde for år tilbage på kursus i stenhugning. Det blev de meget begejstrede for, og investerede i en masse udstyr, så de kunne fortsætte derhjemme. I perioder har der været andre med, og i ferier har vi også hygget os med at hugge lidt i sten.
Min mor og veninden hugger meget efter den overbevisning, at man gerne må kunne se noget af den oprindelige stens former, og at det ikke behøver at være alt for perfektioneret og uniformt. Den tanke kan jeg meget godt lide med et så vildt - og uregerligt - et materiale som sten.
Den allerførste ting vi lavede, var en lille sten som vi fandt der allerede havde lidt hjertefacon, og hvis ene side var lidt glat og den anden side lidt ruflet. Jeg fik idéen med at fremhæve hjertet og de rå/glat-blank sider. Ret hurtigt overtog Lasse dog projektet, og den blev rigtig fin. De meget blanke partier kan man fremhæve ekstra ved at give vaseline. Efterfølgende har vi lave flere sten, men mange er stadig undervejs...
Da vi skulle til bryllup hos Lasses bror lavede vi (nok mest jeg) stenen med flere forskellige hjerter. Den har ikke nogen egentlig top eller bund, og meningen er at man i princippet kan trille den rundt.
Da Lasses søster blev student lavede jeg uglen. Den blev ikke helt som jeg først havde tænkt mig, for da jeg med hjælp fra min mor skulle lave næbbet, viste det sig at stenen på netop dette sted var porøs, og store flager faldt af. Til sidst fik vi dog ordnet næbbet på kræet, og jeg blev rigtig godt tilfreds med resultatet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar