Jeg lærte at orkere af min bedstemor da jeg var omkring 7 år, og dette sjældne håndarbejde har fulgt mig lige siden. Jeg har det næsten altid med på tur, fordi det næsten intet fylder, da det kun kræver en orkisskytte, en hæklenål, en saks og et nøgle garn.
Min bedstemor lærte selv at orkere som helt ung sammen med flere af sine søstre. Derefter beskæftigede hun sig vist ikke med det, indtil hun som pensionist genoptog det, hvor hun lige skulle have genopfrisket nogle få detaljer. Så var orkisskytten derimod også rødglødende, og hun har orkeret uanede mængder flakoner.
Det foregik i et meget højt tempo, og når nogen spurgte til hvordan hun gjorde, gik hun blot i gang med arbejdet, mens hun sagde: "jeg gør bare sådan her". Hun kunne slet ikke sætte tempoet ned, heller ikke selvom hun skulle lære fra sig, så tror faktisk kun det var min søster og jeg, der med vores små vakse børneøjne nåede at se hvad der foregik. Jeg har så efterfølgende lært det til min mor og flere andre.
Orkis hedder på fransk frivolité og på engelsk tatting, og man kan læse lidt historisk baggrund m.m på den engelske wikipedia. I Danmark er der en orkis-forening, på hvis hjemmeside man bl.a. kan se mønstre og fremtidige udstillinger.
Orkis er blevet kaldt fattigmands-knipling, selvom det i virkeligheden ikke minder om det i udførelsen. Orkis laves af to forskellige knuder, som laves med orkisskytten. Disse kan bruges både til at lave en ring samt til at lave en bue, hvilket kræver en hjælpetråd. Desuden kan man lave en picot, som er en lille boble af garn udfra ringen/buen med knuderne. En picot kan udover at være til pynt også bruges til at sammenføje ringe/buer. Det er det hele!
På Hendes Verdens håndarbejdsskole, findes der også en rigtig fin orkisskole. Desuden er der billedillustration af de forskellige teknikker i mange bøger med orkis-mønstre. -Og det kommer der også senere her på bloggen i form af en meget gammel orkisbog fra før 1914. Jeg vil dog anbefale, at man istedet for at lave ringe, starter med at øve med at lave en bue på hjælpetråd, da man så ikke behøver at pille op, hvis knuderne skulle komme til at ligge forkert - og det gør de som regel i starten;-)
Nøøj, hvor er de fine!
SvarSletJamen altså, Julie - det er bare så fint og lækkert! Skal helt klart lære det på et tidspunkt (læs: efter marked, når livet vender tilbage til normal - hehe!), og Hendes Verden plejer at lave gode vejledninger, så tak for tippet ... og om ikke andet ved jeg at jeg bare kan spørge dig ;-)
SvarSletHa' en lækker dag!
Kh. Jane
Tusind tak for de søde kommentarer.
SvarSletHendes Verden har nemlig nogle rigtig gode vejledninger - og ellers hjælper jeg meget gerne.
-Og snart go' weekend!
Hej Julie
SvarSletTak for din kommentar på min blog ang mit påsketræ.
Ja, det er en gammel tradition at sætte papirsblomster på juletræet. Sjovt, at borgerforeningen hos dig er blevet ved med det; de fleste steder er det gået i glemmebogen. Min morfar på 99 år kan huske det fra sin barndom, men selv har jeg aldrig oplevet blomster på juletræet. Det skulle symbolisere Jesus (rosen) eller det blomstrende træ - at livet kommer igen.
Jeg synes ikke, jeg kan finde det sted, hor jeg kan tilmelde mig som fast læser på din blog?
KH
Anna
KH
Anna
Jeg tror desværre ikke de bruges mere på juletræet. Kan bare huske som barn at min mor var i borgerforeningens bestyrelse, og vi hentede en kæmpe kasse med disse farvestrålende blomster, som var blevet lavet af en ældre dame, der var ven af familien og ofte passede min søster og mig.
SvarSletHavde ikke lige tænkt på symbolerne, men selvfølgelig symboliserer rosen Jesus, for der er jo rose-salmerne til jul.
Line med bloggen Husflids-skabet havde et fint indlæg med silkeblomsterne før jul.
For at blive fast læser klikker du bare på punktet på blogger-bjælken, der er vandret øverst oppe på siden. Eller du kan kopiere blog-adressen og tilføje den under betjeningspanelet, hvilket er smart fordi man også kan gøre med blogs der ikke bruger blogger.