Der er en lille fyr herhjemme som nyder at holde mig ved selskab. Når jeg ikke holder øje, skynder han sig at smide sig i de fremlagte stoffer. -Og hvis man nu tager sig en lur eller ser ud som om, er der nok ingen der nænner at skubbe en væk... Han vil nu også gerne deltage i meget vågen tilstand, og han tror bestemt at målebåndet er en legesnor og blyanten der tegner derudaf kan man da også lige angribe... Den slags kan man heldigvis oftest være forberedt på. Derimod ligger han sig nogle gange bag symaskinen og sover rævesøvn, og når min hånd så af og til kommer om bagved, kommer der som lyn fra en klar himmel en pote farende med kløer klar til angreb. Argh, det er jo bare ikke sjovt, og han indkasserer da også nogle slag over poten tilbage. Han er jo stadig bare en stor killing på knapt 1 år, men jeg ved ikke om han nogensinde lærer den slags, for han virker ikke nær så klog som vores gamle kat - nærmere lidt Brian-type, der går og skriger højt for at blive hørt. Men sød - og uskyldig - ser han jo ud når han ligger der i stoffet og slænger sig (billedet i tyllen er fra da han var ca. et halvt år)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar