Hjemme på slægtsgården er det er kæmpestort uudnyttet loft, hvor der er plads til mange spændende sager til dels fra tidligere tider samt legetøj og skolebøger fra min søsters og min barndom. Af og til tager jeg en stak gamle skolebøger og skimmer igennem. Det meste ryger ud, men jeg gemmer lidt repræsentativt fra forskellige årgange, og især sjove stile, tegninger m.m. Der har også været flere små aviser, som blev lavet i børnehaveklassen (0. kl) , og jeg kan huske vi bl.a. blev spurgt, hvad vi ville være når vi blev voksne.
"Hvad er en mor" blev vi også spurgt om. De fleste svar er næsten ens ved at hun er sød, passer børn og gør rent (har desværre ikke kunnet finde en med "hvad er en far") Så er der svaret "det er en der engang imellem er en sur en" som naturligvis er givet af klassens rebelske pige, der var den yndigste pige med lyse rottehaler og artigt blik (på skolebillederne... Ej, pjat for hun var en af mine bedste veninder, men fræk det var hun)
"En man kan lære noget af" har jeg svaret. Mit svar skiller sig ud fra de fleste andres svar, og det skyldes nok, at min mor også skiller sig ud fra de fleste andre mødre eller kvinder generelt. Jeg kender ihvertfald ikke så mange kvinder, der kører mejetærsker, svejser m.m. Svaret passer stadig meget godt på det forhold, jeg har til min mor. Jeg bruger hende tit som sparringspartner, når jeg går og overvejer et projekt, eller måske lige skal have hendes hjælp til noget. Som barn sagde jeg tit "min mor kan ikke strikke, men så kan hun så meget andet" Hun har faktisk strikket lidt som barn, men ellers kan hun virkelig mange ting.
Hun syede rigtig meget af vores tøj som børn, og jeg gav hende ofte store prøvelser, for jeg havde allerede som barn en tosset fantasi, og ville have ting som ingen andre havde. F.eks et par bukser, hvor det ene ben var ensfarvet pink og det andet havde hvidt gitter-mønster påtrykt. Desuden en gymnastik dragt med leggings, hvor en stribe snoede sig flere gange rundt om kroppen - al respekt for at hun lavede det mønster selv og syede dragten, for den slags stof er jo enormt besværligt.
Min mor er dog ikke sådan en traditionel (krea)kvinde, for hendes foretrukne arbejdsområde er nok udenfor med at hugge figurer i sten og især værkstedet med min tipoldefars høvlebænk og adskillige mere moderne maskiner. Her hamrer, saver og svejser hun, når hun lige har fået en idé. Hvis hun kommer på besøg hos venner og familie, står hun ikke af vejen for lige at fikse vandhanen der drypper, døren der binder m.m. og når hun ikke er i nærheden er hun altid klar med et godt råd og hjælp over telefonen.
I mange år var hun med i idrætsbestyrelsen i byen, og har i sin fritid lavet utroligt mange ting til hallen, foreningens byfest med tombola m.m. Da jeg var ca. 8-10 år blev der indstiftet en pris "årets M/K, og jeg kan huske at der blev fortalt at denne person ikke var som så mange andre osv, og der gik ikke mange sekunder, før jeg vidste det var min mor- kan huske at mit hjerte pumpede løs, fordi jeg var så spændt over at hun skulle have prisen.
Det skinner vist ret tydeligt igennem, at udover jeg stadig synes jeg kan lære en masse af min mor, så var og er jeg også meget stolt af hende - både over hendes måde at være på og hendes hjælpsomhed samt hendes evne indenfor så mange forskellige ting uden egentlig at have lært noget af det - totalt autodidakt.
Der er ikke nogen som ens mor, uerstattelig og helt speciel :-) jeg har mistet min mor for 1/2 år siden, savner hende hver dag. Lyder som om du har en dejlig mor:-) Kh Christina.
SvarSletHej Christina. Det gør mig ondt. Forholdet til ens mor kan nemlig være helt specielt :-)
SvarSlet