Det' sørme, det' snart, De'cember

Vi juler herhjemme. Mens gemalen knokler derudaf med at nå en deadline, hjælper jeg til med at læse korrektur, og er praktisk gris med alt i hjemmet - hvilket faktisk er svært, da jeg sjældent handler og laver mad, for hvad skal jeg dog finde på... For at give ham mest muligt arbejdsro, var Alma og jeg lørdag formiddag ude på kælkebakken. Om eftermiddagen var vi først til julekrea, hvor børnene bl.a. kunne dekorere honninghjerter, lave engle og klippe-klistre. Alma fik lavet en meget farvestrålende engel og et hjerte med masser af pynt, som smagte meget sødt, da hun delte det med os om aftenen. Eftermiddagen blev afsluttet med juleoptog. Søndag slappede vi mere af indenfor og fik pyntet lidt op. Der er kommet juletræ op udenfor vores køkkenvindue, og snart skal vi også have et indenfor.

Julestrømpen er klar. Den er strikket af svigermor, og ret så fleksibel, da den er strikket i tykt garn på store pinde i størrelse virkelig stor. Det er julemanden der kommer med gaverne - ho, ho, ho... Er måske en lille smule træt af, at den fede, rødklædte mand får al æren af, hvad jeg finder på, men indtil videre får hun lov at blive i troen. Man kan jo aldrig vide, hvornår børn opdager sagens rette sammenhæng - hendes ene fætter var ikke så gammel, før han konstaterede at julemanden havde farfars sko på!

Vi har en gavekasse, hvori jeg lægger stort set alle de små gode køb, jeg gør igennem året. -Og det er bestemt ikke fordi jeg er sådan en overskudsagtig supermor, men mere fordi min meget minimale shoppinglyst af og til falder for en fin lille ting, som måske endda er på tilbud, og så ligger jeg dem i gavekassen, istedet for bare at give den med det samme. Her op mod jul beslutter jeg så, hvilke ting der passer til nu, og hvilke der måske bør vente til næste år. 

Jeg synes ofte det er oplevelsen af at få en gave og pakke den op, der er det vigtigste. Derfor har vi også praktiske gaver, som vækker ligeså stor begejstring som legetøj, og vi supplere op med frugtstænger og rosinpakke.

 I strømpen kommer der i år:

forskellige bøger

2 par knæstrømper

Hello Kitty-boks med hår-elastikker og Hello Kitty-sæbebobler

børneplaster og tandbørste

lyserød undertrøje med blondekant

Mummi-DVD og Pippi-historie-CD

legemad: pålæg og melon

leggings

stempelsæt2 fine Sonny Boys

2 sæt vanter

mundharmonika

perleplader

frugtstang og rosiner

   

De andre år har der været:

 udover undertøj, strømper, tandbørste, bøger og en DVD

maraccas, tamburin og blokfløjte

badedyr, -bold, -krans og -vinger

paraply, refleks

schleich-dyr

små spil og puslespil

udstiksforme til kagebagning, rulle dertil samt modellervoks

I gavekassen ligger fortsat:

forskellige bøger

"mine venner"-bog og klistermærker

yo-yo og gadekridt

glaskugler og strikkelise

lille boks med lego

diverse dukkehus-tilbehør

Kreativitet for far og datter

Vi har haft en rigtig hyggelig weekend, og ved afslutningen af frokostbordet, gik gemalen igang med at klippe familiemedlemmer ud som små papirfigurer. Efterfølgende farvelagde han sammen med Alma dem i det tøj vi havde på - som det ses på papirfiguren havde Alma sin regnbuenederdel på. De måtte dog klippe en ny mor, for jeg var blevet meget mindre end de to - det kommer nok til at passe meget godt når Alma bliver teenager, hvis hun slægter sin næsten 2 meter høje far på, hvilket er meget sandsynligt, da hun er høj af sin alder. Huset de har klippet ligner så ikke noget bestemt... Senere spurgte den lille frøken så efter figurer efter alle vennerne fra børnehaven, så faren fik rigtig rørt den lille (børne)saks, og imens hyggede jeg mig med at fotografere. Katten sneg sig også op på bordet for at følge med, selvom vi godtnok har en regel om at der må den ikke være...

Dukken er nu også vinterklar.

Før jeg gik igang med at sy sommeranorak til Alma og dukken samtidig lovede jeg hende vistnok, at jeg også ville sy en anorak til dukken magen til hendes vinteranorak. Det var godt nok lidt besværligt at sy anorakken i dukkestørrelse med foer og det hele, men man skal jo holde hvad man lover...

Så det løfte fik jeg indfriet for nogle dage siden. Jeg har i udgangpunktet brugt det mønster, jeg lavede til dukkens sommer-anorak, men lavede dog nogle ændringer, da jeg tegnede et rundt bærestykke som på Almas vinter-anorak, og fik derved endnu en lillebitte mønsterdel at holde styr på - dukken er ca. 35 cm lang!

Dukkens anorak er syet i det samme lækre, gyldne bævernylon med bordeaux foer med påtrykte dansende damer som børneanorakken. De fleste detaljer er ens, bortset fra at lynlåsen foroven er velcro, og lynlåsen i siden på børneanorakken er udeladt på dukkeanorakken. Desuden er kraven med den aftagelig hætte blevet reduceret til en påsyet hætte.

Vinterudstyret er blevet fuldendt med en hue og halsedisse syet i det samme stribede stof som Almas. Bukserne samt sko og strømper har Alma derimod ikke magen til, men der var bare lige en rest der passede til er par dukkebukser.

Jeg er blevet helt grebet af at sy små mini-modeller, selvom det tit tager næsten ligeså lang tid som at sy i børnestørrelse - ihvertfald hvis jeg skal udtænke nye mønstre, for har endnu ikke fundet nogen der passer helt, men kan efterhånden hurtigt lave noget udfra grundmodellerne.  Dukken har med tiden fået en pæn garderobe i betragning af den kom kun iført ble, bluse og kyse.

Familiens sorteper/vendespil

Idéen til dette kan jeg ikke tage æren for, da det var gemalen der fandt på det, og lavede det sammen med min søsters børn på vores efterårsferie hos mine forældre, mens Alma var lille baby. Spillet har fra starten været en succes, og bliver flittigt brugt på ferie hos bedsteforældrene. Derfor har vi længe talt om, at vi ville lave et lignende spil til det andet hold bedsteforældre, når Alma og hendes ældste fætter var gamle nok til at få fornøjelse af det. Vi lavede det til svigermors runde fødselsdag i sommers, og hun blev rigtig overrasket og viste det glad til alle gæsterne.

Det oprindelige spil blev til med inspiration fra sorteper-spil, men det kan også sagtens bruges som vendespil. Reglerne er jo bare de almindelige med den tilføjelse, at taberen bliver sorteper i det efterfølgende spil. Vi har lavet det med 2 forskellige billeder af hver person, og så suppleret op med billeder af familiens dyr, planter fra haven eller lignende, der kan matches som et par. -Og vi har udvalgt billeder af familiemedlemmer i sjove situationer som gemalen, der fjoller med hånddukker, farfar med fastelavnskrone på hovedet og farmor der rækker tunge - hvis man bliver træt af billedet, kan det jo altid skiftes ud. Kortene fra et almindeligt sæt spillekort blev målt op, og de udvalgte billeder blev beskåret i rette størrelse, printet, klippet ud og klistret på kortene. Disse er fra Rice, og de passede helt perfekt til billederne af svigermor og Alma i rødt tøj med hvide prikker. 

Babuskaer og masser af prikker...

Jeg er ret så glad for modeller med raglan-ærmer, og især dem med en elastik i halsen til børn, fordi de er så nemme at tage af og på selv. Jeg er særlig vild med at lave etagekjoler med mønster-miks, fordi det er så sjovt at matche mønstrene, og her har jeg kombineret stoffet med babuska/dyr/svampe-print med prikket stof der matcher de prikkede svampe. Men jeg bør måske snart til at finde nye modeller...

Jeg lavede den i foråret, så det er først nu hun rigtig bruger den. Der er en lille lomme i hver side og kjolen er blød og rummelig, så den svinger fint når man danser rundt, hvilket er et krav fra Alma.

Inden jeg syede kjolen, havde jeg allerede brugt noget af det limegrønne stof med hvide prikker til at forny en gammel dukke-klapvogn, som står hos mine forældre. Tror faktisk de fandt den på en losseplads i min barndom, og nu nyder Alma at bruge den til en tur med dukker eller bamser.

Perler på snor

Herhjemme er en lille pige, som er meget glad for at lave perleplader. Hun er desuden også meget gavmild, og giver dem gladeligt væk, så vi har faktisk ikke så mange endda. Vi har også brugt dem som pynt ovenpå gaver. Sidder faktisk i skrivende stund og overvejer, at man jo kunne lave til-fra-kort i perleplade.

I foråret lavede hun perleplader, som var fuldstændig sammenblandede i farver. Pludselig - et par uger senere - lavede hun de sirligste mønstre... Nogle få gange er farverne mikset uden system, men oftest gør hun sig meget umage. Jeg foreslog hende at lave hulmønster / krystaller, og det er hun blevet meget glad for - måske fordi det gør dem endnu finere, eller fordi det bare går hurtigere..?

Syntes det var synd at perlepladerne bare lå i en stak, så jeg har trukket nogle af dem på et tyndt satinbånd. Det var godtnok temmelig besværligt, for så store er hullerne heller ikke, når de er strøget. Jeg er godt tilfreds med resultatet, og det samme er den lille kunstner. Sådan et farvespil lyser op mod en oftest grå og kedelig novemberhimmel.

Opbevaring i ny indpakning

Jeg har hygget mig med fint papir, lim, lineal og kniv. Vi havde efterhånden en del metalbøtter, hvori der har været runde vafler med chokolade. De var ikke specielt pæne, men med papir rundt om, er de nu fin opbevaring til alle de forskellige hama-perler. En yougurt-plastspand har fået et matchende papir-patchwork, og er nu opbevaring for diverse små stofrester, som Alma har fået lov at sy i. Desuden har 2 skoæsker fået papir, og bruges nu som opbevaring at filteuld m.m.

Imens sad Alma og klippede og klistrede papir-collage og lavede perleplader, og da jeg skulle tage billeder var hun meget ivrig for at hjælpe med at stille op og tage nogle billeder. Rigtig hyggeligt at lave det sammen, for det betyder rigtig meget for mig at kunne dele og give kreativiteten videre til hende, som min mor har gjort og stadig gør med mig. 

regnbue / farvecirkel-nederdel

Ideen om denne nederdel har jeg haft længe, men det har ikke været så ligetil at finde fløjl i de helt rigtige farver, og især den gule fik jeg kun lige nok af i et assorteret stykke jeg var heldig at få fingrene i.

Farverne er aldeles skønne; frisk æblegrøn, stærk citrongul, gylden appelsin-orange, sødmefyldt hindbærrød, lys lavendel-lilla og fræk turkis tilsat lidt sort/hvid stribet rib - og en hulens masse trådskift, for efter sammensyning er alle sømme presset og fået en stikning og oplægning i rigtig farve. 

Der er en lille poselomme i den turkise bane, så der er plads til små tingfinder-skatte, og nederdelen kan i princippet vendes lige som man har lyst, da den er syet som en halv sol. Kunne ikke stå for at sy en til dukken også.