Orkis

Jeg lærte at orkere af min bedstemor da jeg var omkring 7 år, og dette sjældne håndarbejde har fulgt mig lige siden. Jeg har det næsten altid med på tur, fordi det næsten intet fylder, da det kun kræver en orkisskytte, en hæklenål, en saks og et nøgle garn.

Min bedstemor lærte selv at orkere som helt ung sammen med flere af sine søstre. Derefter beskæftigede hun sig vist ikke med det, indtil hun som pensionist genoptog det, hvor hun lige skulle have genopfrisket nogle få detaljer. Så var orkisskytten derimod også rødglødende, og hun har orkeret uanede mængder flakoner.

Det foregik i et meget højt tempo, og når nogen spurgte til hvordan hun gjorde, gik hun blot i gang med arbejdet, mens hun sagde: "jeg gør bare sådan her". Hun kunne slet ikke sætte tempoet ned, heller ikke selvom hun skulle lære fra sig, så tror faktisk kun det var min søster og jeg, der med vores små vakse børneøjne nåede at se hvad der foregik. Jeg har så efterfølgende lært det til min mor og flere andre.

Orkis hedder på fransk frivolité og på engelsk tatting, og man kan læse lidt historisk baggrund m.m på den engelske wikipedia. I Danmark er der en orkis-forening, på hvis hjemmeside man bl.a. kan se mønstre og fremtidige udstillinger.

Orkis er blevet kaldt fattigmands-knipling, selvom det i virkeligheden ikke minder om det i udførelsen. Orkis laves af to forskellige knuder, som laves med orkisskytten. Disse kan bruges både til at lave en ring samt til at lave en bue, hvilket kræver en hjælpetråd. Desuden kan man lave en picot, som er en lille boble af garn udfra ringen/buen med knuderne. En picot kan udover at være til pynt også bruges til at sammenføje ringe/buer. Det er det hele!

På Hendes Verdens håndarbejdsskole, findes der også en rigtig fin orkisskole. Desuden er der billedillustration af de forskellige teknikker i mange bøger med orkis-mønstre. -Og det kommer der også senere her på bloggen i form af en meget gammel orkisbog fra før 1914. Jeg vil dog anbefale, at man istedet for at lave ringe, starter med at øve med at lave en bue på hjælpetråd, da man så ikke behøver at pille op, hvis knuderne skulle komme til at ligge forkert - og det gør de som regel i starten;-)

Hvis man er interesseret i at se mere orkis, er der billeder af lidt af det jeg har lavet her på bloggen. Desuden er der masser af billeder af fint orkis på Flick - her skal man bare lige se bort fra at når der søges på tatting kommer der også tatoveringsbilleder...

Påskeæg i orkis

Vi er begyndt at pynte lidt til påske. Erindrer at flere æg blev smadret sidste år, for de er jo meget skøbelige. Da vi startede med at hænge lidt op forleden, fik vores 9 måneder gamle kat fat i et æg med serviet-decoupage, og daskede det ned på gulvet - det holdt det heldigvis til, så for fremtiden får æggene en gang lak for at styrke dem lidt. Der er rigtig gang i æggepusteren, når der laves æggekage og Alma sammen med far bager fredags-kage. Jeg har haft orkis-skytten fremme og lavet lidt nyt pynt til æggene samt fundet nogle fra gemmerne.

I min familie har vi altid pyntet op til påske, og synes altid det har været noget særligt - måske fordi det oftest har indeholdt ferie sammen med familie, og forårets komme. Nogle gange har vi haft bitte små æg, som blev gemt rundt omkring, som man kunne finde og få en lille lækker mundfuld. -Og så er der jo det store påskeæg fra påskeharen...

form og figurer i sten

Min mor var sammen med en veninde for år tilbage på kursus i stenhugning. Det blev de meget begejstrede for, og investerede i en masse udstyr, så de kunne fortsætte derhjemme. I perioder har der været andre med, og i ferier har vi også hygget os med at hugge lidt i sten. 

Min mor og veninden hugger meget efter den overbevisning, at man gerne må kunne se noget af den oprindelige stens former, og at det ikke behøver at være alt for perfektioneret og uniformt. Den tanke kan jeg meget godt lide med et så vildt - og uregerligt - et materiale som sten.

Den allerførste ting vi lavede, var en lille sten som vi fandt der allerede havde lidt hjertefacon, og hvis ene side var lidt glat og den anden side lidt ruflet. Jeg fik idéen med at fremhæve hjertet og de rå/glat-blank sider. Ret hurtigt overtog Lasse dog projektet, og den blev rigtig fin. De meget blanke partier kan man fremhæve ekstra ved at give vaseline. Efterfølgende har vi lave flere sten, men mange er stadig undervejs...

Da vi skulle til bryllup hos Lasses bror lavede vi (nok mest jeg) stenen med flere forskellige hjerter. Den har ikke nogen egentlig top eller bund, og meningen er at man i princippet kan trille den rundt.

Da Lasses søster blev student lavede jeg uglen. Den blev ikke helt som jeg først havde tænkt mig, for da jeg med hjælp fra min mor skulle lave næbbet, viste det sig at stenen på netop dette sted var porøs, og store flager faldt af. Til sidst fik vi dog ordnet næbbet på kræet, og jeg blev rigtig godt tilfreds med resultatet.

En elefant kom marcherende...

Denne elefant stammer også fra min barndom i 70'erne. Jeg erindrer kun at den stod til pynt - måske fordi der på et tidspunkt var blevet leget for voldsomt med den? Ihvertfald kan jeg kun huske den med en snabel, der havde været knækket af og var blevet syet sammen igen.
For nogle år siden tog jeg den ned fra dens hi på loftet, og fik syet snablen lidt pænere sammen. Jeg har overvejet at ændre på øjnene, for de er lidt mærkelige. Den står stadig mest og pynter med alle sine farver og mønstre samt sin neon-grønne halespids (farven kommer ikke rigtigt frem på billeder)
Elefanten har farverigt selskab af et kakkelmaleri med fint metaliske farver, som vi fik i julegave af Alma forrige jul. Skønt med sådan en overraskelse fra børnehaven. 

Børnebøjler fra 70'erne i farvestrålende plast

Fra min barndom i 70'erne har jeg disse fine bøjler. De er desværre lidt skrøbelige, så nogle af dem har fået et lille knæk. Mirjam med Æbleblomst-bloggen havde i efteråret et indlæg om sine plastbøjler, som var både af ældre og nutidig dato. På Almas ønskeseddel står også de nye bøjler.

De fleste af bøjlerne har ens grundform, men med forskellige figurer og yderst et lille-bitte motiv.

Hans og Grete-bøjlen har vi i gul og 2 i orange, og de ses foran heksens hus omkranset af forskellige dyr, og yderst et fint hjerte.
Bøjlerne nedenunder har vi foruden hvid og orange også i gul. De har  motiv med en bambi og et føl omkranset af andre dyr og yderst en lille blomst. Jeg er ikke klar over, om de muligvis også er et motiv fra en historie eller et eventyr.



Jeg er heller ikke klar over om den gule bøjles motiv stammer fra en historie eller et eventyr. Den viser to børn, som på hver side omkranses af 3 voksne figurer, hvoraf flere af dem ser ud til at true/skælde ud.

Den hvide bøjle med bambien er mindre end de øvrige og nok til babyer. Den er blevet kopieret i de nyproducerede bøjler, men detaljerne som f.eks. dyrernes pels er meget mere udførligt lavet på de originale.



Mulepose med vintagetræ og smykketræ

Da min niece havde fødselsdag og blev 13 år syede jeg en mulepose til hende, som hun altid kan have med som ekstrapose istedet for plastikposer. Den er syet på samme måde som de andre jeg har syet med franske sømme og lomme, hvori hele posen kan vendes ned i, som det ses på øverste billede til højre.

Jeg syntes at der skulle være lidt mere dekoration end bare lommen, så derfor tegnede jeg et træ af efter det lyseblå plastiktræ jeg har arvet fra min bedstemor - det tog pænt lang tid at klippe ud og efterfølgende applikere... Bagefter hyggede Alma og jeg med at finde forskellige farver og mønstre til bladene.

For nogle uger siden havde Rakel på bare Wunderbar en giveaway og et indlæg om butikken T.I.N.G. og da jeg kiggede lidt rundt faldt jeg bl.a. over et smykketræ i brunt acryl designet af Andrea Larsson. Synes det minder rigtig meget om mit lyseblå træ, som dog har organiske former, mens smykketræet i acryl ser ud til at være helt fladt -  og har en pænere fod. Sjovt som mange ideer og design vender tilbage. Har tilladt mig at låne et billede fra en annonce på Trendsales.



En lilla blomst til fastelavn - og en lille kanin

I dag gik der en glad lilla blomst afsted til børnehave. Dragten blev endelig færdig i aftes - pyyh... Undervejs har blomsterne drillet, så det har taget sin tid. Jeg fik først lavet blomsterbladene alt for store på både den store halskrave-blomst og på blomsterknopperne på underarmen, så jeg måtte have dem alle pillet af og vendt om igen og derefter syet mindre og atter sat sammen - det tog lang tid!

Alle blomsterblade er syet dobbelt i bomuldslærred og med to lag stiv vliesline i bladene i halskraven, hvor de øverste lyslilla desuden er let faconsyet midtpå. Bladene i halskraven er samlet med en løbegang med elastik i, og bladene på underarmen er syet fast på et lyslilla ballonærme og samlet er hele blomsterknoppen syet fast i selve ærmet. 

Oprindelig var det egentlig kun planen, at der skulle være en blomst rundt om halsen. Selve blomsterstilken blev syet af noget lysegrønt jersey, jeg har haft liggende længe til et par gamacher til Alma, og med lidt snilde kunne der lige præcis også blive til en bluse, men dog kun med 3/4-ærmer. Det ville være for koldt, så derfor kom jeg på at lave blomsterknopper på det sidste stykke arm.

Tylbladene er 5 baner tyl foldet dobbelt og tilklippet som blade for at tilfredsstille det største behov for (tyl)skørt. Det blev faktisk improviseret i aftes, så det er jo godt at have lidt forskellligt på lager, og dette købte jeg for mange år siden da jeg studerede i Paris med en plan om at bruge det under en kjole, hvilket dog blev droppet. Hårbåndet fandt vi i Søstrene Grene og er præcis samme lysegrønne farve som tøjet med ustansede blomster og elastik rundt om nakken, og så har det fået en lille ekstra blomst med perle i midten.

Sidste år var det en lille kæk kanin, der drog afsted til fastelavn - og slog tønden ned, og efterfølgende blev så betuttet at hun vendte halen til ved krone-overrækkelsen. Det er ganske enkel almindelige bukser og bluse med hætte syet i to farver velour. På hætten er der syet ører, og for at få den rette effekt som kaninører, er det yderste lag lidt større end det inderste, og syet lidt ind ved spidsen, så de to dele passer sammen. På den store hvide plet på maven fik et lille stykke i begge sider en stikning inden den blev syet fast på selve dragten, så der er lommeåbning i begge sider. Haleklumpen er et stykke velour som er syet sammen som en lille minibold med ganske lidt fyld og placeret så højt at man ikke sidder på den og så den kan ses. Skoene er faconsyede med ribkant øverst til at passe på et par hjemmesko hvorpå de er syet løst fast  nede ved bunden - det havde nok været ligeså nemt at sy dem fast på en ny sål. Forinden fik de nogle sammensyninger foran for at illustrere tæerne (?) på kaninens fødder.

Da hun var en lille 8 måneders baby var hun til fastelavn som havfrue. En nem udklædning med en almindelig basisbluse og et par bukser med forlængede ben som fortsætter ud i en halefine ved fødder, og hele sættet har fået påsat fiskeskæl i forskellige sølv og grønne nuancer. -Og så var havfruen ellers klar til at "svømme" hen over gulvet - hun gad nemlig aldrig rigtig kravle, så hun fik slidt sine bukser totalt op! Lignende udklædning til den krybende alder er bl.a. sæl og orm.